I et samarbejde mellem Ringsted Galleriet og Midt- og Vestsjællands Hospital præsenteres en stor soloudstilling af den danske billedkunstner, Nanna Starck (f. 1976), som har markeret sig på den danske kunstscene med sit groteske og rå billedsprog. På Ringsted Galleriet og i hospitalets ankomsthal viser hun en række nye relieffer og skulpturer, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem det dragende og det foruroligende og inviterer beskueren til at konfrontere det, der ofte gemmes væk.
Der er råt for usødet, når Nanna Starck inviterer publikum ind i sit univers. Her flyder det med kroppe. Det er dog ikke de perfekte kroppe, som man møder på reklamesøjler i det offentlige rum. Hos Starck træder en anden virkelighed frem. En virkelighed, der viser, når det går galt, når det gør ondt, når man ældes. Alle kroppe synes at være bærere af et eller flere symptomer og tegn på sygdom, alderdom, traume eller andre tabubelagte tilstande.
Gennem rå bearbejdning af beton, skum og silikone fremkalder Starck et sanseligt og taktilt billede på det at være menneske. På Ringsted Galleriet præsenterer hun både nye og tidligere værker. Centralt i rummet vises I Cleaning My Wounds With Your Eyelashes (2025) bestående af en række kroppe - med eller uden lemmer - placeret i forskellige positioner på en blottet metalkonstruktion.
Værket ledsages af en ny reliefserie, der i en nedtonet farvesætning, skildrer den symptomramte og porøse krop i forskellige udsnit og kompositioner i både udstillingsrum og i hospitalets ankomsthal. Gennem relief fets afgrænsede form, optræder kroppene både alene og på led og række som en dans eller et sengeafsnit
på et hospital. Sprækker og huller træder frem, åbne sår og køn udstilles og tilfører både en dramatisk og erotisk undertone til værkerne.
på et hospital. Sprækker og huller træder frem, åbne sår og køn udstilles og tilfører både en dramatisk og erotisk undertone til værkerne.
Fælles for alle værker er, at skellet mellem det ydre og det indre ophæves, når hud, knogler, organer og køn træder frem som anatomimodeller. Hos Starck er intet som det plejer. Hun vender vrangen ud og bry der med konventionelle fremstillinger af kroppen. På en og samme tid synes hun både at sætte kroppe ind i en frigørende men også låst ramme, som er svær at bryde ud af.
I ankomsthal 50A i venteværelset ved Lægevagten og Sår- og Sygeplejeklinik på Midt- og Vestsjællands Hospital udfolder Starck sit billedsprog yderligere, når hun insisterer på kropsligt nærvær i mødet med de kliniske rammer. Her træder menneskelig sårbarhed frem som et fælles vilkår, og reliefferne åbner for en mere eftertænksom erfaring af den foranderlige og levede krop.
Kilde:
Ringsted Galleriet
Ringsted Galleriet
