Fernisering – sitrende hindeøje ingen sol

søndag 8 nov 2026 kl 16 - 18

Gruppeudstillingen sitrende hindeøje ingen sol bevæger sig rundt om en lysende skulptur og udforsker forbindelserne mellem menneske, natur, teknologi og materialitet.

Fra udstillingen sitrende hindeøje ingen sol. Foto: se! udstillings- & projektrum

Gruppeudstillingen sitrende hindeøje ingen sol bevæger sig rundt om en lysende skulptur og udforsker forbindelserne mellem menneske, natur, teknologi og materialitet.

sitrende hindeøje ingen sol er en gruppeudstilling skabt af Helle Kongstad Holm Petersen, Maria Christina Bruun og Anne-Marie Pedersen. Forankret i udstillingsrummet, geometrisk forskudt, hænger en lysskulptur, skulpturen er udarbejdet i metal med linjede arme, som på et 'circuit board', gennem ledninger, og fra dioder vokser sukkerkrystaller organisk, vildtvoksende. Skulpturens nedtonede lys vil udgøre udstillingens centrale lyskilde. Der, når man  træder ind, kan skabe temporær orienteringsforvirring.
i x, i y, i z, i udstillingen skærer beskueren (0,0), hvor er vi og hvad forbinder os, gå, gå, gå, ind i sneglehuset, hvor noget er noget andet, nuanceuddrag af rummets landskab, sukrose lys, cirkler cirkler cirklerrrr
Cirklende om lysskulpturen, vil der langs væggene hænge værker af henholdsvis tekst og print, der både forholder sig til perception, om iboende agens i ‘andethed', om antropocentrisk adfærd og snegles aftensange, hvilke fortællinger opløses?
Langs udstillingens "glas-yderkanter", vil forskudte lag af tekstile hinder i vindueskarmene omkredse og delvist skjule det indre udstillingsrum. Set udefra, udgør de felter af farveuddrag fra se!'s indre, et 'landscape' eller et 'land(e)cape'. Igennem sprækker til rummets indre, vil beskueren derfor kunne kigge ind i et gådefuldt univers. Store dele af døgnet vil der være mørkt udenfor, da udstillingen forløber i november, så lyset indenfor vil derfor friste og flimre gennem sprækkerne af de tekstile hinder.
Udstillingen er en hændelse uanset adgang – dag eller nat, indre eller ydre. Udstillingens titel er plastisk og kan tales i flere retninger, det drømmende øje, dystopiske stemninger.
Helle Kongstad Holm Petersen (f. 1994, Danmark) bor og arbejder i Aarhus. Hun arbejder med skulptur, lyd, print og tekst. Særligt undersøger hun ’human >< non-human’ relationer, situeret i økosystemers nedgang og i forhold til ‘human-centric’-perspektiver, hvorfra naturen ses i termer af ‘value’ og derfor ‘usefulness’. Systemer, der reducerer og opløser organismers agens for den globale økonomi samt teknologiske vækst.
Gennem dystopiske undertoner, søger hun at adressere vores indbyrdes forbundethed gennem spekulative narrativer, fra undersøgende og reflekterende processer grundet i videnskab, teknologi og ‘ecology’. Yderligere undersøger hun forskellige former for kommunikation > tele-kommunikation, ‘antennal-language’,  frekvenser og non-kommunikation i relation til overvågning.
Maria Christina Bruun (f. 1966, Danmark) bor og arbejder i København. Maria møder materialer med en form for sensibilitet, som indebærer en nysgerrighed på materialets oprindelse, dets  sanselige kvaliteter og anvendelse, og de teknikker der knytter sig til materialet. Ofte er et materiale en  katalysator for en idéproces, som undersøger materialet på en ny måde, i andre sammenhænge og gennem  andre teknikker. 
Som et objekt for studie og en undersøgelsespraksis kan processen også vendes rundt, så den starter med  teknikken eller et problem eller en kontekst, et sted, en mulighed og så derefter finder en materiale vej.
Anne-Marie Pedersen (f. 1962, Danmark) bor og arbejder i Aarhus.  Ukontrollerbare, kaotiske og uforudsigelige aspekter af livet er tematisk underforstået i mange af Anne-Maries værker.  Gennem en intens optagethed af at forsøge, at kontrollere og instruere en slags “Lauf der Dinge”, hvor den ene  hændelse overtages af en anden i en lang ubrudt kæde af hændelser, kan det ikke unddrages det kaos  virkeligheden er. 
Gennem arbejdet med maleriet, har hun efterhånden trukket det ud af sin ramme og rundt i rummet. Hendes installationer refererer til hendes udgangspunkt, maleriet, og ikke mindst farven.

Adresse
se! udstillings- og projektrumHendrik Pontoppidans Gade 34 B
8000 Aarhus C

Åbningstider
Skiftende åbningstider, se udstillingsomtale