Fernisering – Sóley Ragnarsdóttir: She Likes to Collect Rocks

fredag 25 apr 2025 kl 17 - 20

Udstillingens omdrejningspunkt er begrebet Endlessness – forstået som en æstetisk og eksistentiel tilstand, der fremstår både som strukturel og temporal forstand.

Sóley Ragnarsdóttir – She Likes to Collect Rocks

Udstillingens omdrejningspunkt er begrebet Endlessness – forstået som en æstetisk og eksistentiel tilstand, der fremstår både som strukturel og temporal forstand.


info

Fernisering – Sóley Ragnarsdóttir: She Likes to Collect Rocksfredag 25 apr 2025 kl 17- 20
Gratis

Formation Gallery er glade for at kunne præsentere She Likes to Collect Rocks - den anden soloudstilling af dansk-islandske Sóley Ragnarsdóttir i galleriet. Gennem en taktil og politisk funderet praksis undersøger Ragnarsdóttir forholdet mellem mennesket og dets umiddelbare omverden – herunder naturmaterialer, forbrugsgenstande og havaffald samt den affektive dimension ved gentagelsen i at samle.
Udstillingens omdrejningspunkt er begrebet Endlessness – forstået som en æstetisk og eksistentiel tilstand, der fremstår både som strukturel og temporal forstand. Gentagelserne, og de detaljeerede mønstre træder frem som epistemologiske redskaber til at erfare og engagere sig i verdenen. Gennem minutiøse processer – tusindvis af penselstrøg, serielle aftryk og materialebearbejdning – insisterer Ragnarsdóttir på en langsomhed, der både udfordrer og modarbejder samtidens accelererede billedkultur.
Et centralt motiv i udstillingen er transformationen af havplast til skulpturelt objekt. Materialet, indsamlet på kysterne i Thy afmiljøvirksomheden Strandet, består af fragmenter af fiskekasser – fund, der i sig selv er ladede med ambivalente betydninger. Disse objekter fremstår i Ragnarsdóttirs praksis som paradoksale hyperobjekter: De er fascinerende, sært genkendelige og samtidig et biprodukt af vores begær og globale overforbrug. (Måske noget andet end at de er smukke?)
Ragnarsdóttirs praksis er et opbrud med netop det pyntede formsprog. Hendes værker gentænker naturens iboende mønstre og den værdi vi tillægger sysler som at samle. Hjertemuslinger, fuglepar og ravfragmenter fremstår som mikrokosmiske spejlinger af ønsket om sameksistens – på tværs af arter, tider og materialiteter.

Fakta

Sóley Ragnarsdóttir (f. 1991, DK/IS) er bosat i Thy og har taget afgang på Städelschule i Frankfurt am Main (2014–2019). Det seneste årti har Ragnarsdóttir udviklet en praksis, der bevæger sig i krydsfeltet mellem de store globale udfordringer med vores natur og en håndværksbaseret, ornamentik-centreret tradition. Hun har senest udstillet på Gerðarsafn Kópavogur Art Museum i Reykjavik (april 2024), Städel Museum, Historisches Museum og Gallerie Jean Claude Maier (Frankfurt), Kunstforum Farmstadt, O-Overgaden (København) og Augustiana Kunsthal & Kunstpark (Sønderborg). I vinteren 2025 blev hun nomineret til the Icelandic Art Prize.

Kilde:
Formation Gallery

Adresse
Formation GalleryGasværksvej 9,
1656 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja