Hvordan lever vi med en krop, der ikke passer ind i forestillinger om styrke,
funktionalitet og kontrol? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den
svenskfødte kunstner Tilda Lundbohms (f. 1994) første soloudstilling, Dislocated
– en ambitiøs totalinstallation, der undersøger forholdet mellem krop, sind og
sårbarhed.
funktionalitet og kontrol? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den
svenskfødte kunstner Tilda Lundbohms (f. 1994) første soloudstilling, Dislocated
– en ambitiøs totalinstallation, der undersøger forholdet mellem krop, sind og
sårbarhed.
Lundbohm blikket mod det, vi ofte forsøger at skjule: den sårbare, uperfekte og forgængelige krop. Gennem skulptur, installation og tekst skaber hun et sanseligt univers hos SIC | Sharing is Caring på Vesterbro, hvor sygdom, traumer, omsorg og sårbarhed omsættes til en fysisk og poetisk oplevelse. Udstillingen består af hænder og fødder støbt i isomalt, et transparent sukker baseret materiale, der langsomt opløses og forandrer sig over tid, monteret på bøjede stålrør inspireret af udendørs træningsredskaber og legepladser. De
fragmenterede kropsdele samles i en rumlig helhed, hvor styrke og skrøbelighed, omsorg og kontrol eksisterer side om side.
fragmenterede kropsdele samles i en rumlig helhed, hvor styrke og skrøbelighed, omsorg og kontrol eksisterer side om side.
"Mental health is deeply connected to the body, and the body is
deeply connected to the mind. I can't really separate them."
— Tilda Lundbohm
Materialernes forgængelighed bliver et billede på kroppen som noget midlertidigt og foranderligt. Med udgangspunkt i egne erfaringer undersøger Lundbohm, hvordan fysiske og psykiske erfaringer former hinanden, og hvordan den samme hånd både kan bære, støtte og kontrollere. Selvom udstillingen kredser om eksistentielle og alvorlige emner, balanceres værket af en underspillet humor, der åbner for refleksion og inviterer beskueren helt tæt på. Dislocated markerer et væsentligt nybrud i Lundbohms kunstneriske praksis.
Udstillingen er udviklet specifikt til SIC | Sharing is Caring og videreføres efterfølgende til Thoravej 29 i København samt Galleri Konstepidemin – Pannrummet i Göteborg.
Med udstillingen bevæger hun sig fra enkeltstående værker til sin første totalinstallation, hvor skulptur, tekst og rum tilsammen danner én samlet oplevelse. Tilda Lundbohm (f. 1994) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med studieophold ved Kungl. Konsthögskolan i Stockholm. Hun deltager i AHC × Juni Fondens 11-måneders udviklingsprogram og har modtaget 15. Juni Fondens Hæderspris, Poul Erik Bech Fondens Kunstpris, Blixprisen (2025) samt Statens Kunstfonds arbejdslegat (2026).
Dislocated er kurateret af Anna Fernsten Nilén.
Kilde:
SIC - Sharing is Caring
SIC - Sharing is Caring

