Fernisering – Udvidet slægtskab (Elective Affinities)

lørdag 8 aug 2026 kl 13 - 16

Gruppeudstillingen præsenterer værker af 10 samtidskunstnere, født mellem 1958 og 1990, samt værker af Pia Arke (1958 – 2007), Eva Sørensen (1940 – 2019) og Astrid Noack (1888 – 1954).

Yong Sun Gullach The Starchild, 6/10/2017, liveperformance, 2017. Foto: Mayra Navarette.

Gruppeudstillingen præsenterer værker af 10 samtidskunstnere, født mellem 1958 og 1990, samt værker af Pia Arke (1958 – 2007), Eva Sørensen (1940 – 2019) og Astrid Noack (1888 – 1954).

Udvidet slægtskab (Elective Affinities) undersøger relationer, ophav og tilhørsforhold gennem en række subjektive positioner. Begrebet slægtskab forstås her i bred forstand og omfatter familiære, sociale, politiske og kunstneriske fællesskaber. Udstillingen samler værker, der berører temaer som erindring, kolonihistorie, kunsthistorisk arv og identitet. På tværs af generationer belyser kunstnerne, hvordan personlige, historiske og materielle forbindelser formes og forhandles gennem erfaringer, kroppe og materialer.

Den personlige erfaring fungerer som afsæt for de enkelte værkers kunstneriske udsagn. I udstillingen
træder værkerne i dialog med hinanden, hvor de kommenterer, supplerer og udfordrer hinanden og
dermed skaber nye kunstneriske slægtskaber på tværs af tid og generationer.
Udstillingens titel, Udvidet slægtskab (Elective Affinities), er inspireret af den amerikanske kunstner Hannah
Wilkes (1940 - 1993) værk Elective Affinities fra 1978. Hannah Wilkes praksis tog afsæt i et komplekst net af kunst- og kulturhistoriske referencer, feministisk teori og egne erfaringer. Gennem hele hendes kunstneriske virke blev relationen det sted, hvor det samfundsmæssige, det personlige og det kropslige mødtes.

I forlængelse af Wilkes praksis undersøger udstillingens tre kuratorer det relationelle som kunstnerisk form,
politisk position og en måde at tænke forbindelser på. Her sættes det subjektive og erfaringsbaserede i
forgrunden. I dette perspektiv forstås det personlige med afsæt i feministisk tænkning og metode, som et
sted for erkendelse og vidensproduktion, og som grundlag for at tænke slægtskab på tværs af tid, kroppe
og erfaringer. Det intergenerationelle samarbejde danner grundlag for udstillingens koncept og den
udfoldes både som tema og metode.
Dette øjeblik er også et historisk øjeblik
Det mangeårige samarbejde mellem billedkunstnerne Peter Brandt, Selini Marie Halvadaki og Annarosa
Krøyer Holm udsprang af arbejdet med udstillingen A Feminist Culture Reader i 2015, hvor Hannah Wilkes
kunsthistoriske arv blev sat i relation til nulevende billedkunstneres praksisser. I Udvidet slægtskab (Elective Affinities) videreføres denne undersøgelse i en gruppeudstilling, der samler billedkunstnere, hvis praksisser mødes i fælles tematikker, metoder og erfaringer, og som på forskellig vis forbinder kunstneriske positioner med kunsthistoriske spor.
Performance HJEMLØS SLÆGT af Yong Sun Gullach: den 8. august kl. 14.00
Artist Talk ved billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen: den 13. september kl. 14.00 – 15.30
Omvisning ved billedkunstner og kurator Peter Brandt: den 9. oktober kl. 14.00 – 15.00

MINISEMINER:
Rundbordssamtale mellem udstillingens kuratorer og forfatter, kunst- og kulturjournalist Mette
Garfield: den 18.oktober kl. 13.00
Performance LA MALETA; KUFFERTEN; KUFFERTIGA af Jessie Kleemann: den 18. oktober kl.15.00

Adresse
KUNSTPAKHUSETLille Torv 5
7430 Ikast

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Gratis entré