Finissage: For And Nor But Or Yet So

lørdag 1 jun 2024 kl 14 - 17

Finissage på Polyteknikken

Fraktaler, rusttegning (udsnit), Maja Gade, 2023

Finissage på Polyteknikken

En udstilling af Mette Borup Kristensen, Anne Munnecke, Marie Melchiorsen, Lasse Nysom og Maja Gade. Oplæsning ved forfatter Jesper Sternberg
Ordet konjunktion kommer af latin conjunctio 'forbindelse'. ‘Forbindelse’ er det at to eller flere forhold eller ting er knyttet til hinanden. Grammatisk en betegnelse for den ordklasse, der forbinder ord, led eller sætninger. Som eksempelvis de syv engelske konjunktioner: for, and, nor, but, or, yet, so (også kendt som FANBOYS). 
I astronomi er to himmellegemer i konjunktion, når de ses i samme retning fra Jorden. Når planeterne står i konjunktion på himlen, er det synsvinklen der gør det muligt. Synsvinklen kan på den måde også anses som bindeleddet. Havde vi set planeterne fra et andet ståsted i universet, havde de på samme tidspunkt ikke givet indtryk af at ligge på linje og ikke været grund til at bide særligt mærke i. Udsynet vil derfor altid være forbindelsen mellem hvor du står og hvad du kigger på.
Polyteknikken er et arbejdsfællesskab som fungerer som bindeled for skabende kunstnere. Arbejdsfællesskabet giver mulighed for på daglig basis at vende kunstneriske arbejdsprocesser såvel som dagligdags begivenheder af større eller mindre karakterer. Udstillingen er et bindeled mellem kunstnernes arbejdsrum og omverdenen, en invitation til at se arbejdsfællesskabets kunstnere i deres rammer. En udstilling der viser værker i den kontekst de er opstået i.
Kilde:
Polyteknikken

Adresse
PolyteknikkenH. C. Ørstedsvej 11
1879 Frederiksberg C
Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja