Gnomon er titlen på Frederik Exners første institutionelle soloudstilling i Danmark. Ved indgangen til det nye år stiller den danske kunstner skarpt på noget, der ikke umiddelbart lader sig begribe og begrunde. Hvad udstillingen kredser om er en forudanelse, en følelse af en nært forestående omvæltning, i en allerede anspændt verden. På Tranen inviteres publikum til at granske nogle væsner, som tydeligvis også gransker noget, som publikum dog ikke kan granske, hvad er.
Midt i rummet på Tranen sidder ni fremmedartede dyr i hug på ræd og række hver på sin kasse. Alle synes deres opmærksomhed rettet mod noget, som snart vil indtræffe. Foran dem på væggen hænger endnu en kasse, hvori en knoglestruktur centreres om atter en kasse, men der er ikke noget i den. Flokken er vakt og på færten af noget, men en lille plads foran dem er endnu tom – ligesom en grav eller en indhegning eller et skrin. De synes at detektere en forandring, men afventer stadig dens virkninger.
Exners blanding af skulptur og relief udgør en totalinstallation, hvor alle elementer spiller sammen som et ensemble. Scenariet kan minde om en museal iscenesættelse af en arkæologisk udgravning, fx af et forhistorisk monument eller tempel. Figurerne synes dog snarere at været dukket op end gravet ud. Som de sidder på skumbeklædte aluminiumskasser, der er vendt på vrangen, fremtræder de af egen kraft som trold af en æske. Men ensemblet er besynderligt sammensat og kan også minde om en kompliceret mekanisme - ligesom et kolossalt urværk, hvis virkemåde er svær at gennemskue.
Udstillingens titel Gnomon betegner et solurs viser, hvis skygge angiver tidspunkt på dagen. Denne viser kan også bruges som kompas til at bestemme lokalitet og til at udregne jordens omkreds. Gnomon betyder på græsk ’den, der undersøger eller ved.’ Men ordet slægter også det enslydende ord ’gnom’ på. ’Gnom’ blev introduceret af fysikeren og renæssancemennesket Paracelsus som betegnelse for ’elementarvæsen’ i betydningen ’jordboer’. Exner ser selv sine fremmedartede væsner som vise ’visere’ på planeten jorden. De lader ane, hvad mennesker ikke selv kan fornemme og derfor heller ikke aflæse. De viser også grænserne for viden hos de moderne abemennesker, som har begavet sig selv med titlen ’homo sapiens’, altså ’vidende menneske’, og periodevist sågar ’homo sapiens sapiens’.
I dyreriget findes en række arter, der siges at kunne ”forudsige” hændelser og ikke mindst naturkatastrofer såsom vulkanudbrud og storm. Da tsunamien ramte Indonesien i 2004, havde mange af de overlevede fulgt køer, geder, katte, fugle og andre dyrs tidlige flugt fra kysten. Deres såkaldte ’tidlig varslingssystem’ har ned igennem historien ofte vist sig menneskenes beredskab overlegent. Pt kan vi nok gennemskue, at vi nærmer os en række såkaldte tipping points for livet på jorden, men konsekvenserne for vores omgivelser og levevilkår kan vi ikke overskue. Gnomon er svanger med denne følelse af, at vi må orientere os i verden på nye måder.
En dyreart, som Exner har nærstuderet som kulturelt og biologisk fænomen de sidste par år, er frøen. Da den ånder og optager væske direkte gennem sin fine hud, er den konstant i stofskifte med sit miljø. Som kunstneren formulerer: ”Når frøen bevæger sig gennem verden, bevæger verden sig gennem den.” Frøer viser sig og begynder typisk at kvække før, under og efter regn. Derfor har de været en integreret del af diverse regn- og fertilitetsritualer i agrarsamfund i Asien, Europa, Afrika og Syd- og Nordamerika. I dag betragtes de af biologer som indikatorart på økosystemers tilstand. Fordi de er så forbundne med deres omgivelser, er de også særligt følsomme og udsatte. Frøarter uddør pt titusindvis gange hurtigere end tidligere. Derfor er de også en ofte nævnt indikator på det accelererende tab af biodiversitet.
Mennesker har forskellige steder ned igennem historien spejlet sig i frøer, fx i eventyr om mennesker, der forvandles til frøer og omvendt. Det gør vi også nu, hvor de bliver billeder på, hvordan vi har præget verden. Men hos Exner er væsnerne på hug ikke blot frølignende. Vi kan ikke bestemme deres art eller natur. Disse figurer er også billeder på en anden måde at bebo og ikke mindst sanse verden på.
På Exners ni væsners snuder sidder cirkulære metalliske skiver som et ekko af Tranens ni ovenlys. De kan ligne en art sensorer eller receptorer. Men Exner har her også skelet til gengivelser af glorier i forskellige religiøse billedtraditioner. I kristen middelalder gengives de som skiver, der til tider akavet synes at blokere for de hellige figurers udsyn. Exners væsner er tydeligvis også af en anden verden. De besidder et anderledes sanseapparat, der kan give adgang til nogle rum og hindre adgang til andre.
Med Gnomon dykker Exner ned i, hvorledes skabninger på jorden orienterer sig i verden. Men udstillingen angiver ikke én ny retning. Imens hans sære skabninger ved første blik synes optagede af, hvad der foregår lige foran deres snuder, er det ved nærmere eftersyn som om, at de har flere øjne end som så.
Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Beckett Fonden,
William Demant Fonden, Ragnvald og Ida Blix' Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Statens Kunstfond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Beckett Fonden,
William Demant Fonden, Ragnvald og Ida Blix' Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Kilde:
Toke Lykkeberg, leder af Tranen
Toke Lykkeberg, leder af Tranen