I november åbner KH7 Artspace gruppeudstillingen Storskrald – er bestilt, en udstilling om det efterladte og tiloversblevne. Udstillingen tager afsæt i byens kasserede genstande – de glemte møbler, de udtjente ting og de oversete materialer, der midlertidigt fylder byrummet, før de fjernes.
Kunstnerne arbejder på tværs af generationer med en fælles interesse for det ydmyge og det bortkastede som kunstnerisk grundstof. Værkerne spænder fra fotografi til installation og performative aktioner. Det fælles udgangspunkt er en undersøgelse af, hvordan affald og rester kan omformes til nye betydninger og æstetiske udtryk – en form for Neo Arte Povera, hvor de afstødte objekter bliver genfødt som kritiske og poetiske kommentarer til forbrugersamfundets rytme af brug og kassation.
Udstillingen er kurateret og initieret af Kim Th. Grønborg og Lasse Krog Møller, med deltagelse af:
Tine Simonsen Antonius, @mattresses_of_Aarhus v./ Peter Bakker, Kim Th. Grønborg, Frederikke Koch og Lasse Krog Møller.
Tine Simonsen Antonius, @mattresses_of_Aarhus v./ Peter Bakker, Kim Th. Grønborg, Frederikke Koch og Lasse Krog Møller.
Storskrald – er bestilt undersøger, hvad der sker, når det kasserede genindtræder i samfundets cirkulation – ikke som affald, men som tanke og form.
Kilde:
KH7 artspace
KH7 artspace

