Det vi skaber – Hasle & Heerup

11 feb - 12 jun 2022

Forårets store særudstilling på Heerup Museum præsenterer en anderledes visuel dialog mellem Henry Heerup (1907-93) og samtidskunstner Gudrun Hasle (f. 1979) centreret omkring moderskab og skabelsen af nyt liv i kunsten. Via helt nye værker lavet specielt til udstillingen undersøger og udfordrer Gudrun Hasle Henry Heerups ikoniske madonnafremstillinger og livmoder- og fosterformer, alt imens dette […]

Gudrun Hasle: her, 2021. Foto: Michael Dam.

Forårets store særudstilling på Heerup Museum præsenterer en anderledes visuel dialog mellem Henry Heerup (1907-93) og samtidskunstner Gudrun Hasle (f. 1979) centreret omkring moderskab og skabelsen af nyt liv i kunsten. Via helt nye værker lavet specielt til udstillingen undersøger og udfordrer Gudrun Hasle Henry Heerups ikoniske madonnafremstillinger og livmoder- og fosterformer, alt imens dette […]


info

Det vi skaber – Hasle & Heerup11 feb - 12 jun 2022

Gudrun Hasle: her, 2021. Foto: Michael Dam.

Forårets store særudstilling på Heerup Museum præsenterer en anderledes visuel dialog mellem Henry Heerup (1907-93) og samtidskunstner Gudrun Hasle (f. 1979) centreret omkring moderskab og skabelsen af nyt liv i kunsten. Via helt nye værker lavet specielt til udstillingen undersøger og udfordrer Gudrun Hasle Henry Heerups ikoniske madonnafremstillinger og livmoder- og fosterformer, alt imens dette møde mellem generationer inviterer til refleksion over nye som gamle forestillinger om moderskab, familie, køn og krop.

En stor del af Heerups kunstneriske produktion kan ses som en hyldest til kvinden og det nye liv, der på én gang er barnet i morens mave og nyskabelser i kunstnerisk forstand. I udstillingen DET VI SKABER – HASLE & HEERUP optræder netop en lang række af Heerups mor og barn- og familieskildringer, der tidligt blev set som en central del af hans billedunivers. Motiver og erfaringer fra hverdagens intime rum spirede frem som kunstneriske udsagn i takt med, at Heerup selv stiftede familie, og barnets umiddelbare væren i verden blev omdrejningspunkt for hans egen fantasifulde skaberkraft og kunstneriske identitet.

Fælles for Henry Heerup og Gudrun Hasle er, at de skaber kunst ud fra hverdagen og egne erfaringer; de har kunsten helt tæt inde på livet, og deres liv er i deres kunst. Med stor åbenhed inviterer Hasle og Heerups kunst os derfor ind i billedrum, der på én gang er private og offentlige, og hvor det glædelige og det smertefulde ved moderskabet og skabelsen af nyt liv bindes sammen. Men hvor Heerup ofte omsætter sine personlige erfaringer til en mere universel fortælling om livets mirakel, så er Gudrun Hasle kendt for at sætte fokus på de følelser og oplevelser, som kan være problematiske i den forstand, at de falder uden for normerne for, hvordan vi oplever, gengiver og taler om moderskab og graviditet i dag.

Kilde: Heerup Museum.


Adresse
Heerup MuseumKirkesvinget 1
2610 Rødovre

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Køb billet

Tilgængelighed
Moderne handicapfaciliteter