HAVET

11 okt 2024 - 27 apr 2025

Den tematiske udstilling, hvor myter, historie og samtid smelter sammen, vil inden for tre overordnede temaer fylde museets Sydfløj. Temaerne er: Havet mellem kunst og videnskab, Det sublime og mytologiske hav og Det antropocæne hav.

August Strindberg, Uvejr i Skærgården. ”Den flyvende hollænder”, Dalarö, 1862, Statens Museum for Kunst

Den tematiske udstilling, hvor myter, historie og samtid smelter sammen, vil inden for tre overordnede temaer fylde museets Sydfløj. Temaerne er: Havet mellem kunst og videnskab, Det sublime og mytologiske hav og Det antropocæne hav.

Drøm og mareridt, længsel og angst, skønhed og gru. HAVET bliver en opdagelsesrejse både over og under overfladen på efterårets og vinterens store udstilling på Louisiana. Her mødes historie og samtid i et krydsfelt mellem international kunst og videnskab.
Vi ved mere om overfladen på Mars end om verdenshavene, der dækker 71 procent af vores egen planet. Jo mere vi kigger ned under overfladen, desto flere utrolige ting opdager vi, og finder vi fantasiens billedatlas frem, oversvømmes vi ligefrem af forestillinger, fortællinger og fantastiske skabninger.
Vi mennesker kommer som alt andet liv fra havet, som vi både frygter og længes mod. Havet er et reservoir for kollektive forestillinger om guder, uhyrer og eventyr, men i dag er det er også en losseplads og en ressource, som vi har drevet rovdrift på. Trods menneskets egen uanseelige størrelse kan vores påvirkning nu spores overalt i havet.
Den tematiske udstilling, hvor myter, historie og samtid smelter sammen, vil inden for tre overordnede temaer fylde museets Sydfløj. Temaerne er: Havet mellem kunst og videnskab, Det sublime og mytologiske hav og Det antropocæne hav.
Udstillingen åbner med en udforskning af kunst og kulturelle artefakter, der ligger i krydsfeltet mellem æstetik og videnskab, f.eks. i form af Anna Atkins’ blåtryk af tang, Emilija Škarnulytės kunstfilm fra dybet af Den Mexicanske Golf eller Leopold og Rudolf Blaschkas utrolige glasmodeller af hvirvelløse havdyr.
Det følgende tema, Det sublime og mytologiske hav, omhandler de følelser og forestillinger, der opstår i kunsten, når mennesket bliver konfronteret med det ukendte i havet. Fra statuer af antikke guder og helte, der har ligget 2000 år på havbunden i det såkaldte Antikythera-skibsvrag, til den sublime havoverflade hos Peder Balke, August Strindberg og Susan Hiller. Fra visioner om mærkelige monstre i japanske træsnit til mytologier om havmennesker, der nedstammer fra slavegjorte afrikanere, i værker af Ellen Gallagher og El Anatsui.
I temaet Det antropocæne hav trænges ideer om udforskning og fortryllelse i baggrunden af menneskets udnyttelse af havet. Her er havet eksempelvis en transportvej hos Alan Sekula og Nina Beier eller en skueplads for ødelæggelse af kulturer og miljø hos bl.a. John Akomfrah.
HAVET vil præsentere værker af en lang række kunstnere, heriblandt John Akomfrah, El Anatsui, Anna Atkins, Nina Beier, Caspar David Friedrich, Ellen Gallagher, Susan Hiller, Utagawa Kuniyoshi, Georgia O’Keeffe, Jean Painlevé, Allan Sekula, Emilija Škarnulytė og Wolfgang Tillmans.
Kilde:
Louisiana Museum of Modern Art

Adresse
Louisiana Museum of Modern ArtGl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Voksen 145 DKK
Studerende 125 DKK

Tilgængelighed
Niveaufri adgang: ja
Handicaptoilet: ja
Gratis for ledsager: ja