Henrik Jørgensen: Jeg sender billedet med mine øjne

7 nov - 7 dec 2025

I Henrik Jørgensens udstilling Jeg sender billedet med mine øjne, er der blikke overalt. Nogle vender sig bort, andre konfronterer os. Andre ser vi slet ikke, men vi kan se, at figurerne i malerierne peger, undersøger, spotter noget. En kvinde står på en bunke murbrokker med hænderne i lommen og kigger fortvivlet mod jorden. En […]

Henrik Jørgensen: Ved flodbred. 2023. Olie på lærred. 236 x 145 cm.

I Henrik Jørgensens udstilling Jeg sender billedet med mine øjne, er der blikke overalt. Nogle vender sig bort, andre konfronterer os. Andre ser vi slet ikke, men vi kan se, at figurerne i malerierne peger, undersøger, spotter noget. En kvinde står på en bunke murbrokker med hænderne i lommen og kigger fortvivlet mod jorden. En […]


info

Henrik Jørgensen: Jeg sender billedet med mine øjne7 nov - 7 dec 2025

I Henrik Jørgensens udstilling Jeg sender billedet med mine øjne, er der blikke overalt. Nogle vender sig bort, andre konfronterer os. Andre ser vi slet ikke, men vi kan se, at figurerne i malerierne peger, undersøger, spotter noget.
En kvinde står på en bunke murbrokker med hænderne i lommen og kigger fortvivlet mod jorden. En dreng kigger med sorgfuldt blik ud af maleriets ramme, på en verden, vi ikke kan se. Tre rygvendte uniformerede mænd kigger på en bjergstrækning, peger og ser. En kvinde sidder på sin sofa med siden til. Hun har en opslået bærbar foran sig. Vi ser hende se. Ind i skærmen, væk fra os. Men over hende er et lille spejl, der åbner for den verden, der er uden for billedet.
I Henrik Jørgensens udstilling Jeg sender billedet med mine øjne, er der blikke overalt. Nogle vender sig bort, andre konfronterer os. Andre ser vi slet ikke, men vi kan se, at figurerne i malerierne peger, undersøger, spotter noget. Hvis ikke de lukker øjnene som en skærm mod verden. Verden uden for trænger sig direkte på i malerierne, hvor den i andre udelukkende findes som et udtryk i den portrætteredes træk. Som viser træthed, sorg, udmattelse, fortvivlelse eller ekstase. Verden maler sig i vores træk.
”Det menneske, som ser noget, er synlig i kraft af sit legeme og bemægtiger sig ikke det, han ser. Han nærmer sig blot til det med det blik, han slår op ud mod verden.” skriver Merleau-Ponty i bogen Maleren og filosoffen (1961), hvor han skriver om synet, om blikket, om det at se, og særligt om det at male det man ser.
Henrik Jørgensen har med sine nye serie af malerier, sat sig for at undersøge noget meget grundlæggende ved vores kropslige, fænomenologiske forhold i verden. Hvor verden præger sig ind i vores nethinder, og bliver sanseligt forståelig for os igennem vores synssans. Men samtidig kommer den samlede udstilling af blikke til at handle om noget mere end det enkelte maleri eller portræt: det kommer også til at handle om det at male.
Som Merleau-Ponty udfolder og udtrykker det i den nævnte tekst: ”Maleriet fremkalder og fører til fuld udfoldelse en forrykthed, som er selve synet. Thi det at se, er at have på afstand. Maleriet udstrækker denne besynderlige besættelse til alle aspekter af det værende, aspekter som en eller anden måde må blive synlige for at indgå i maleriet.”
Tekst af Maria Kjær Themsen
Adresse: Værkstedvej 21, 2500 København, Danmark
Åbningstid: Kl. 12 - 17, alle dage, undtagen tirsdag.
henrikjoergensen.dk
Kilde:
Henrik Jørgensen