Homeless Souls

Med eksil og landflygtighed som gennemgående temaer præsenterer Louisiana hen over sommeren en række markante internationale kunstnere, hvis værker taler direkte ind i vores konfliktfyldte samtid. Udstillingens kunstnere, der stammer fra bl.a. Iran, Irak, Nigeria, Algeriet og Kosovo, tager afsæt i egne historier og erfaringer, som de forholder sig til og bearbejder, så værkerne fremstår både aktuelle og tidløse, alment menneskelige og stærkt personlige.

På Homeless Souls mødes et dusin kunstneriske stemmer fra hele verden i en samtale om landflygtigheden som politisk og eksistentiel realitet. Her præsenteres både personlige og kollektive fortællinger, der rummer nye vinkler på temaer som eksil, grænsedragninger, borgerskab, bevægelser på tværs af grænser, hemmelige rejser og identitet.

Hvordan deltager billedkunsten i fortolkningen af samtidens store konflikter? Hvordan forholder den sig til den smerte og lidelse, der forårsages af krig og forfølgelse? Fælles for udstillingens kunstnere er, at de eksperimenterer med nye visuelle strategier, poetiske virkemidler og kunstneriske greb for at bringe os nærmere eksilet som levet realitet. Dermed peger de også på kunstens mulighed for at sætte nye og andre billeder på en realitet, vi dagligt møder gennem nyhedsmediernes dokumentarfotografi.

Udstillingens medier og kunstneriske greb spænder vidt – fra eksperimenterende dokumentarfilm over skulptur og maleri til installationskunst. Men på tværs af medierne og deres individuelle stemmer deler kunstnerne et fælles anliggende: De bruger kunsten som et rum, hvor historiske begivenheder og personlige traumer kan undersøges og deles. Som al væsentlig kunst bliver det specifikke i deres værker gjort til udgangspunkt for almenmenneskelige erkendelser. Værkerne på Homeless Souls afspejler derfor ikke alene vores samtid, men berører temaer, der peger både frem og tilbage i tid. Hermed forbinder de os med tider, steder og skæbner, der ikke er vor egen.

”Mit mål er at synliggøre det usynlige”, fortæller den fremtrædende indiske kunstner Nalini Malani (f. 1946), der deltager på udstillingen med hovedværket All We Imagine as Light (2017) – 11 sammensatte paneler der fremstår som et monument over den landflygtiges smerte ved at miste sine nære. En anden af de deltagende kunstnere, irakiske Hiwa K, (f. 1975) påpeger: ”for at mindes har du sommetider behov for andre arkæologiske redskaber”. I videoværket Blind as the Mother Tongue (2017) rejser Hiwa K tilbage ad den rute, han tilbagelagde som barn, da han flygtede til fods fra regionen Kurdistan i Irak. Han går ruten med et højt skulpturelt objekt, der balancerer mellem næseryggen og panden og påsat bakspejle, der peger både frem og tilbage så landskabet gengives i et splintret perspektiv, for som han siger: ”måske helbredes jeg fra mit hukommelsestab”.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art