Forårets store udstilling på Hillerød Bibliotek er med den danske billedkunstner Ida Hermansen. Udstillingen Eternal viderefører Vandrehallens vision om at have fokus på kunst, som får os til at reflektere over den aktuelle klimakrise. Den udforsker også, hvordan vi hver især placerer os i forhold til den.
I den aktuelle udstilling er omdrejningspunktet vores forbrug af plastik. Den viser, hvordan det er umuligt at se bort fra dette i 2025. I udstillingen tager den danske billedkunstner Ida Hermansen os med på en kunstnerisk rejse. Hun udforsker, hvordan plastikken visuelt former sig, sætter sit aftryk, og kan forstås som nye eksistenser. Som en del af Ida Hermansens arbejde med udstillingen har hun været på feltarbejde hos Hillerød Forsyning. Her fandt hun inspiration til udarbejdelsen af en fotoserie, skabt særligt til Vandrehallen Kunsthal på Hillerød Bibliotek. Udstillingen Eternal giver et perspektiv på ét af vor tids store temaer. Den kan være afsæt til nye tanker om, hvordan vi hver især forholder os til vores forbrug, og det efterliv, vi skaber.
Plastik i vand
I udstillingen hænger syv store, betagende blå værker. Det er Ida Hermansens fortolkning af plastikkens ødelæggelse for vores store, smukke blå oceaner, men også den skrøbelighed, vi deler med naturen. Serien hedder ‘Autotrophs’, og i tilblivelsen af værkerne har Ida Hermansen arbejdet med den plastikpose, der ender som en glemt rest for enden af supermarkedets kassebånd. Det er et symbol på den plastik, vi bruger og ødelægger med den største ligegyldighed.
I tilblivelsen af værkerne har Ida arbejdet med cyanotypi, som også kaldes blåtryk eller lystryk. Det er en gammel fotografisk teknik fra 1800-tallet. I praksis betyder det, at Ida forbereder lærredet for lukkede vinduer, uden et eneste strejf af naturligt lys.
I udstillingen hænger syv store, betagende blå værker. Det er Ida Hermansens fortolkning af plastikkens ødelæggelse for vores store, smukke blå oceaner, men også den skrøbelighed, vi deler med naturen. Serien hedder ‘Autotrophs’, og i tilblivelsen af værkerne har Ida Hermansen arbejdet med den plastikpose, der ender som en glemt rest for enden af supermarkedets kassebånd. Det er et symbol på den plastik, vi bruger og ødelægger med den største ligegyldighed.
I tilblivelsen af værkerne har Ida arbejdet med cyanotypi, som også kaldes blåtryk eller lystryk. Det er en gammel fotografisk teknik fra 1800-tallet. I praksis betyder det, at Ida forbereder lærredet for lukkede vinduer, uden et eneste strejf af naturligt lys.
Her bliver lærredet malet med en uv-sensitiv emulsion. Ida placerer plastikposer på værket og former selv motivet. Ida beskriver, at det endelige udtryk er en følsom dans mellem kemi og natur. Værket starter først sin videre tilblivelse, når det bæres udenfor og rammer solens stråler.
Hvor slutter naturen og hvor begynder det menneskeskabte?
I udstillingen kan man også opleve fotoserien ’Echoes of the Unseen’. Den viser en række værker, hvor det er umuligt at afkode, hvad der er skabt af naturen, og hvad der er efterladt af os mennesker. Grænserne mellem det naturlige og det kunstige er udvisket i fotoserien, og det er svært at se, om det er en dråbe, en bølge eller en plastikpose.
I udstillingen kan man også opleve fotoserien ’Echoes of the Unseen’. Den viser en række værker, hvor det er umuligt at afkode, hvad der er skabt af naturen, og hvad der er efterladt af os mennesker. Grænserne mellem det naturlige og det kunstige er udvisket i fotoserien, og det er svært at se, om det er en dråbe, en bølge eller en plastikpose.
Kilde:
Vandrehallen Kunsthal
Vandrehallen Kunsthal