Ingrid Kæseler og Akiko Ikeuchi: MESSHU

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Messhu – på japansk netværk – findes overalt i verden og udgør enkle såvel som ufatteligt komplekse forbindelser. Mennesket er en del af verden, men ifølge sociologen Hartmut Rosa har nutidens højhastighedsamfund forringet vores evne til at erfare forbundethed med den. I hans bog ‘Resonanz’ fra 2016 konkluderes, at det er nødvendigt for vores eksistens, at vi oplever en gensidig verdens-kontakt, der kan beskrives som: ‘… en tråd af resonans, der vibrerer og forbinder os til verden’. Det kan ske på mange måder, da mennesker kan forbinde sig til verden igennem såvel sansning og handling – som – igennem sprog og tænkning.

Udstillingen Messhu henviser til forskellige netværk, der kan føre til erfaring af forbundethed og er selv et eksempel på et netværk, der – gennem tid og sted – lader mennesker udveksle en kulturel viden om naturens udtryk.

Ingrid Kæseler lader beskueren træde ind i et landskab med symbolske træer og blomster, der henviser til den nuværende årstids planter. Afsættet stammer fra den japanske Heian-periode (794-1185), hvor fornemme kvinder kunne bære dragter med specifikke farvekombinationer med navne som f.x. ‘iris’, ‘pil’ og ‘blomme’. Farverne henviste til årstidens skiftende flora og blev båret som udtryk for indlevelse i naturens gang. Det gav en erfaring af altings flygtighed, der kan sammenfattes i det gamle japanske begreb ‘mono no aware’. I dag forstår vi ikke farvekoderne, men ved at læse deres oversættelser til blomsternavne kan vi genkalde os billeder af de nævnte planter. Dermed skærpes opmærksomheden for dét unikke i naturen, der ellers vanemæssigt kan ses som livets kulisse. Som billedkunstner Amalie Smith formulerer det i sin bog ‘Et hjerte i alt’ fra 2017: ‘Tænkning adskiller ikke mennesker fra verden, men er verden, der tænker i menneskeform. Båndet mellem mennesker og verden vrider sig om én eneste overflade’.

Akiko Ikeuchi’s æteriske silketrådsværk er udspændt i rummet, så de bærende tråde peger ud mod verdenshjørnerne og jordens geomagnetiske felter. Ikeuchi ser bl.a. sit værk som et billede på menneskekroppen og forbinder dermed mennesket til den ydre verden. Trådenes netværk er knyttet af tusind forbundne knuder og er påvirkeligt af årstiderne, lys, luftfugtighed samt bevægelser i rummet – og dermed også af udstillingens gæster – hvilket genkalder forestillingen om resonans. Endeligt kan den komplekse og grænseløse opbygning føre tankerne frem til litteraturforsker Timothy Morton, der intensivt har beskæftiget sig med menneskers mulighed for at begribe, hvad ‘natur’ er. Hvad betyder vores forståelse af naturbegrebet for erfaringen af forbundethed med biosfæren – og hvordan påvirker den vores ageren i verden? I Mortons artikel ‘Ecology after Capitalism’ fra 2010 udskifter han benævnelsen ‘natur’ med metaforen ‘the mesh’. The mesh omfatter – alt – på planeten. Der er intet andet og alt er uendeligt forbundet.

Udstillingen Messhu’s værker har – gennem tid og sted – udspændt begrebstråde, der billedliggør erfaringer af resonans med naturens netværk – messhu.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.