INTERDIMENSIONALE I
8 sep - 28 okt 2018Anbefalet under Det skal du se! uge 36
Herlev får nu sin helt egen kunstbiennale i 3D. 24 danske samtidskunstnere sætter hinanden i stævne på Gammelgaard fra lørdag 8. september til første udgave af Interdimensionale for at vise, hvad det vil sige at arbejde rumligt med alle tre dimensioner.
Anbefalet under Det skal du se! uge 36

info

Hovedtanken bag Interdimensionale er at præsentere publikum for et bredt udsnit af kunstnere, der på hver deres måde arbejder tredimensionelt og skulpturelt med deres kunst, men også at vise, hvad der sker, når man udelukkende har fokus på det rumlige og det fysiske rum. Udstillingens to kuratorer, Søren Brøgger og Søren Hüttel, lægger ikke skjul på, at de har hentet inspiration til denne nyskabelse fra den nu 40-årige tyske skulpturfestival i Münster, som hvert 10. år inviterer kunstnere fra hele verden til at skabe værker i byrummet. Og ligesom festivalen i Münster er gået hen og blevet et samlingspunkt for byens borgere, er det Gammelgaards og de to kunstneres forhåbning, at også borgerne i Herlev og resten af Storkøbenhavn vil slutte op om Interdimensionale som en tilbagevendende begivenhed.
De inviterede kunstnere er alle blevet givet så frie tøjler som muligt, så nye interessante sammenhænge mellem de enkelte værker kan opstå og dermed skabe et univers med en mere åben og inviterende udstillingsform. Og langt de fleste af værkerne er skabt specielt til Gammelgaards særlige lokation, funktion eller historie i form af at bruge tilstedeværende materialer eller materialer, som danner spor til andre udstillinger eller tidligere begivenheder på Gammelgaard. Dette ses bl.a. hos Mikkel Carl, der har givet sig i kast med parkens faldne kastanjetræ: ”Det, jeg er optaget af, er at frembringe noget, man kunne kalde det modsatte af en bronzeskulptur, som er noget af det dyreste at producere. Der putter man en masse ressourcer ind og får et relativt lille værk ud af det. Jeg går den modsatte vej og finder det interessant at kunne tage noget ’affald’ og igennem tilførelse af en kunstnerisk idé og en masse arbejde at få noget storslået og nyt ud af det. I dette tilfælde at få nogle stammer fra et ældgammelt træ til at blive til en kæmpe skulptur.”
Udover Gammelgaards tre udstillingsbygninger indtages store dele af den omkringliggende park, så det netop bliver muligt at vise værker i en endnu større skala. Og allerede i ugerne op til åbningen kan man følge med, når kunstnerne går i gang med forberedelserne udenfor i parken.
Kilde: Gammelgaard
2730 Herlev
Tirsdag: 12:00 - 17:00
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 17:00
Søndag: 12:00 - 17:00