Javier Tapia: Friezes and Borders

2 jun - 6 aug 2023

Pressemeddelelse: I den stedsspecifikke soloudstilling Friezes and Borders præsenterer den dansk-chilenske billedkunstner Javier Tapia to store trykte kollager i Trappegalleriet på Viborg Kunsthal. Udstillingens titel “Friezes and Borders” henviser til værkernes mange referencer til de klassiske frisemalerier og deres samtidige referencer til tilstedeværelsen af grænser – mentale, fysiske og historiske. Det grundlæggende tema i værkerne […]

Javier Tapia. Pressefoto, Viborg Kunsthal.

Pressemeddelelse: I den stedsspecifikke soloudstilling Friezes and Borders præsenterer den dansk-chilenske billedkunstner Javier Tapia to store trykte kollager i Trappegalleriet på Viborg Kunsthal. Udstillingens titel “Friezes and Borders” henviser til værkernes mange referencer til de klassiske frisemalerier og deres samtidige referencer til tilstedeværelsen af grænser – mentale, fysiske og historiske. Det grundlæggende tema i værkerne […]


info

Javier Tapia: Friezes and Borders2 jun - 6 aug 2023

Javier Tapia. Pressefoto, Viborg Kunsthal.
Pressemeddelelse:

I den stedsspecifikke soloudstilling Friezes and Borders præsenterer den dansk-chilenske billedkunstner Javier Tapia to store trykte kollager i Trappegalleriet på Viborg Kunsthal.
Udstillingens titel “Friezes and Borders” henviser til værkernes mange referencer til de klassiske frisemalerier og deres samtidige referencer til tilstedeværelsen af grænser – mentale, fysiske og historiske.
Det grundlæggende tema i værkerne er repræsentationen af det koloniserede subjekt. Billeder fra klassiske frisemalerier med stærke referencer til det europæiske landskabsmaleri i henholdsvis 1400- og 1800-tallet konfronteres i kollagen med billeder, der repræsenterer parallelle historier fra andre dele af verden end Europa. Hermed skabes en udvidelse af repræsentationen af subjekterne.

Med værkerne udfordrer Tapia den mere lineære europæiske opfattelse af mennesker, kunst og historie og skaber en øget repræsentation af den koloniserede krop og nye referencer til ideen om “den anden”. Konfrontationen mellem det gamle og det nye og de forskellige måder at repræsentere verden og subjektet på skaber en hybrid-ide om landskabet, der sender ekkoer ind i samtidens kunstdiskurs og er med til at danne en ny form for repræsentation.

Værkerne er lavet ved hjælp af kollageteknik på baggrund af et arkiv af billeder, Tapia har samlet. Herefter bliver kollagerne fotograferet og overført til en skala, der passer til de udvalgte vægge i Viborg Kunsthal. Værkerne bliver trykt på højkvalitets panaflex/vinyl.

Samarbejde mellem tre institutioner
Friezes and Borders er den første udstilling i et nyetableret samarbejde mellem de tre institutioner Viborg Kunsthal, Viborg Animation Festival og Art Hub Copenhagen. Projektet er sat i værk ud fra et fælles ønske om at skabe synlighed og udvide kendskabet til aktuelle billedkunstnere hos nye målgrupper på tværs af landet.


Adresse
Viborg KunsthalRiddergade 8
8800 Viborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Enkeltbilletter
Voksne
60 kr.
Ung ml. 18-25år
50 kr.
Grupper (over 10 personer)
50 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis adgang
Medlem af Kunstklubben
Gratis adgang