Jeppe Heins spektakulære, nye installation Water Pavilion Ordrupgaard ses allerede ved ankomsten til foyeren, hvor vandkaskadernes lifligt legende bevægelser pirrer nysgerrigheden og trækker blikket ud i parken. Som en festlig optakt henledes opmærksomheden således på parkens sansebårne kunstoplevelser, der danner et parallelspor til den klassiske formidling i udstillingssalene. Med Water Pavilion Ordrupgaard får museet endnu et ikonisk værk til parkens stadigt voksende samling.
Jeppe Hein (f. 1974) har opnået stor, international berømmelse med publikumsinddragende værker, der opfordrer til legende interaktion og dialog med hverandre. I krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og tekniske opfindelser skaber Hein værker, der udspringer af en enkelt, rendyrket idé samt ofte en eller flere geometriske grundformer. Udtrykket trækker tråde tilbage til 1970’ernes konceptuelle og minimalistiske kunst, men Heins værker er bestemt til interaktion, hvorfor de skal opleves sansende med kroppen. De henvender sig således helt intuitivt til både børn og voksne med et element af humor samt et eller flere overraskelsesmomenter. Installationen giver blandt andet anledning til at opleve omgivelserne fra nye, usædvanlige vinkler.
FLYDENDE ARKITEKTUR
Sådan forholder det sig også med Water Pavilion Ordrupgaard, der er bygget op omkring en oval grundplan, hvorfra talrige vandstråler skaber vandvægge, der skiftevist rejser sig og falder igen. Vandvæggene, der har en maksimal højde på 2,2 meter, flytter sig konstant, og herved opstår der stadigt nye, foranderlige rum, som man kan træde ind i for dernæst at lade sig omringe af en mur af springende vand. Om man vælger at bevæge sig nogenlunde tørskoet rundt i pavillonen, eller om man hopper direkte ind i vandmasserne er en temperamentssag.
EN SOCIAL SKULPTUR
”Ideelt set fremmer installationen kommunikationen og empatien blandt de mennesker, der vælger at indgå i vandcirklens omsluttende fællesskab” udtaler Jeppe Hein.
Water Pavilion Ordrupgaard danner samtidig en rumlig konstellation, hvor børn og voksne kan føle samhørighed gennem leg. Det gælder også for dem, der ikke kender hinanden i forvejen. I den kollektive oplevelse kan nye, spontane møder på tværs af generationerne opstå, ligesom også kulturelle og sproglige barrierer ophæves i det direkte sansende møde med kunsten. Samtidig bliver man opmærksom på egne såvel som andres grænser. For hvor meget vil man lege med? Træder man helt ind i værket, eller bliver man stående i periferien?
EN NY INSTALLATION I KUNSTPARKEN
Vandpavillonen føjer sig smukt til parkens øvrige værker, der alle er skabt af højt profilerede samtidskunstnere med leg og interaktion for øje. Her må der røres ved, klatres på og hoppes i kunsten, og tilsammen udgør parkens værker et forfriskende supplement til museumsoplevelsen indenfor.
Jeppe Hein er i forvejen repræsenteret med to værker i parken; nemlig 1 Dimensional Mirror Mobile, 2009 og Semicircular Mirror Labyrinth II, 2013.
Herudover tæller parken værker af Olafur Eliasson, Terunobu Fujimori, Carsten Höller, Klara Kristalova, Henry Krokatsis, Randi & Katrine, Tomas Saraceno, Simon Starling, Doug & Mike Starn og Eva Sørensen.
Kilde:
Ordrupgaard
Ordrupgaard
