Jesper Christiansen på Ordrupgaard

Anbefalet under Det skal du se! uge 5.

Ordrupgaard viser en stor retrospektiv udstilling med Jesper Christiansen, hvis omfattende værk er vokset i betydning og anerkendelse igennem de seneste 40 år – fra de minimalistiske begyndelser og op til i dag. Det sker i en sanselig og tæt iscenesættelse af malerier, tegninger og keramik samt personlige genstande, der har dannet inspiration for Christiansens storslåede billedsprog med referencer til kunsthistoriens, litteraturens og musikkens store mestre. Herved præsenteres et originalt værk, hvor tiden er mærkbart til stede i maleriernes detaljerigdom med de synlige fortrydelser og overmalinger – samt i den subtile dialog mellem den store europæiske kulturarv og vores egen tid. Og mon ikke museets gæster hurtigt overgiver sig til det drømmende univers, hvor erindringsbilleder dukker op i små fragmenter, mens meninger fortaber sig i rebuslignende gåder.

Hans lærreder er først og fremmest kendetegnet ved en fængslende detaljerigdom med alverdens referencer og åbne spor, mens motiverne er illusionistiske, udpræget dekorative, og farverne står lysende ud fra den sorte grundering. Christiansen maler figurativt, men ikke realistisk. Ved nærmere eftersyn viser hans billeder sig nemlig at være nøje iscenesatte med motiviske lån og citater fra andre kunstneres litterære, billedkunstneriske eller musikalske værker. Landskabsbillederne er således inspireret af Vergil, Dante, Goethe og Poussin, eller også er det Virginia Woolfs sommerhus eller Kierkegaards lejlighed, der har inspireret hele serier af malerier.

Christiansen nøjes dog ikke med at sample fra forskellige kilder i sine illusionistiske malerier. Han bryder samtidig illusionen i kraft af de mange noder, citater eller egne ”noter” fra maleprocessen, der ofte dukker op som overmalede sprækker ind til den underliggende sorte grundering eller simpelthen er skrevet hen over det med skolekridt. Samtidig med at Christiansens billeder forestiller en verden ved hjælp af perspektivisk dybde, gør de også opmærksom på sig selv som en overmalet flade, som en ting i verden, og det er dette maleriske paradoks, der har optaget ham karrieren igennem.

Med mere end 110 værker kommer udstillingen omkring alle de vigtigste faser i kunstnerskabet. Fra 1980’ernes forholdsvis enkle temaer som mure, senge og stole over 90’ernes mere komplekse bogstavsmalerier samt vindues- og drivhusmalerier til 00’ernes udprægede detaljerige udforskninger af større rum og landskaber. Med udgangspunkt i maleriets formelle problemstillinger arbejder Christiansen sig nemlig med årene igennem en lang række temaer og kunsthistoriske genrer, som han undersøger og sætter på stadig nye formler.

Kilde: Ordrupgaard