Sommerens udstilling er en udforskning af uld. Koblingen af uld og beige skyldes, at ordet beige tidligere betød råuld. Ordet forekommer første gang med den nuværende stavemåde i Edmond de Goncourts roman La fille Elisa fra 1877. Ordet anvendes om farven på en simpel kjole, som straffefangen Elisa bærer i fængslet. Kunst- og kulturhistorien viser, at råuld og den uforarbejdede farve beige har været knyttet til fattigdom.
Til udstillingen har Jette Gejl genskabt Elisas fængselskjole ud fra franske billedkilder. Til formålet har hun opstartet en vævestue som har kartet, spundet og vævet stoffet til kjolen. Efterfølgende er kjolen blevet forsynet med særdeles følsomme mikrofoner, som, koblet til forstærker, sender lyden af fortærende møl, som kjolen er inficeret med ud i rummet. Værket fortolker uld i et komplekst kredsløb mellem håndarbejdets nytteværdi og nedbrudt kompost.
Det store udstillingsrum indtages desuden af et kæmpestort filtet legeme, hængende fra loftet som i frit fald. Legemet indbyder publikum til at filte videre på den enorme overflade med råuld i forskellige formater - uvasket med lort, tæger og halmstrå, og i vasket og kartet form. Kroppen er ifølge Jette Gejl en fysisk metafor for den til alle tider eksisterende underklasse og indbyder publikum til interaktion med nåle-filtning.
I udstillingen indgår et stort billedtæppe, som afspejler den udforskning af uld, som Jette Gejl er i gang med, som led i hendes mangeårige kunstneriske udforskning af beige. Motivet er fårehyrder fra et fransk marsklandskab. Hyrderne står på stylter, som var en del af hyrdernes arbejdsredskaber. Stylterne gør det muligt at komme hurtigt frem i det ujævne marsklandskab, ligesom det giver hyrderne mulighed for at have overblik over fåreflokken. I Gejls vævede fortolkning indgår uld fra forskellige fåreracer og gør motivet tredimensionalt. Som en nutidig reference til landbruget har Gejl opspændt en stor trend til et nyt billedtæppe med motiv af en flok ulve som stirrer ud på publikum og over på billedtæppet med hyrderne på stylter. I trenden kan publikum indvæve deres eget spundet uldgarn som medskaber på det nye værk.
Endelig giver Jette Gejl med sin udstilling publikum en enestående chance for at opleve alle uldens processer i produktionen af vævet uldstof. I det forreste rum står kartere, rokke og bordvæve, hvor publikum frit kan opleve uldens magi og prøve kræfter med de mange håndværksmæssige teknikker i tekstilproduktionen med uld.
Kilde:
KUNST-Doseringen
KUNST-Doseringen
