I udstillingen opbygges et science fiction univers, der i genrens natur blander historiske referencer med fremtidsvisioner. Ærindet er et opgør mod modernismens glubske materialeforbrug og historie fornægtende arkitektur. Han benytter en række kunstneriske undersøgelser til at illustrere nødvendigheden af en gennemgribende genanvendelses strategi i fremtidens arkitektur. Hvor samtidens bæredygtighedstankegang oftest har fokus på materialer, håndværk og byggeteknik, har Houser en mere rendyrket kunstnerisk tilgang.
Jonathan Houser har i sit 10-årige virke som arkitekt bidraget med tankevækkende bud på hvad arkitektur også kan være, når udforskningen af rum og arkitektur har fortællingen og det kunstneriske som det helt centrale.
Byens evige metabolisme
Afsættet og rammefortællingen for udstillingen er Housers fiktionstekst "DEN UENDELIGE BY", som er skrevet med inspiration fra historien om den genopbyggede by Clarice i romanen 'De usynlige byer' af Italo Calvino. På samme måde er DEN UENDELIGE BY et sted, der konstant reetableres ved at genanvende byens eksisterende og begrænsede materialer. Med denne rammefortælling sætter udstillingen fokus på det arkitektoniske og poetiske potentiale, der ligger i genanvendelsen af byggematerialer. En monumental port af stablet glas fra nedbrudte bygninger er placeret i et oversvømmet landskab, udgør ankomsten til byen. Porten transformerer modernismens ikoniske glasfacade til et stofligt byggemateriale. Værket bliver derved et symbolsk gravmæle over en tidsperiode og samtidig en port til fremtiden.
Afsættet og rammefortællingen for udstillingen er Housers fiktionstekst "DEN UENDELIGE BY", som er skrevet med inspiration fra historien om den genopbyggede by Clarice i romanen 'De usynlige byer' af Italo Calvino. På samme måde er DEN UENDELIGE BY et sted, der konstant reetableres ved at genanvende byens eksisterende og begrænsede materialer. Med denne rammefortælling sætter udstillingen fokus på det arkitektoniske og poetiske potentiale, der ligger i genanvendelsen af byggematerialer. En monumental port af stablet glas fra nedbrudte bygninger er placeret i et oversvømmet landskab, udgør ankomsten til byen. Porten transformerer modernismens ikoniske glasfacade til et stofligt byggemateriale. Værket bliver derved et symbolsk gravmæle over en tidsperiode og samtidig en port til fremtiden.
"Et nyt Clarice var ved at tage form, sammensat af umage stykker af det gamle, ubrugelige Clarice. Det bestod af faldefærdige rønner og hytter, stinkende render og kaninbure. Og dog var der næsten intet gået tabt af den tidligere pragt; det var der alt sammen, blot var det ordnet på en ny måde…”. Italo Calvino 'De Usynlige Byer.
Kilde:
TIL:VÆRKS
TIL:VÆRKS