Joseph Beuys: KUNST = KAPITAL

Joseph Beuys repræsenterer en særlig tysk minimalisme skabt af fattigdommen i mellemkrigstiden og gentaget efter anden verdenskrig. Det handler om at skaffe sig de kostbare fedtstoffer for at få varmen … Hvis man kunne samle en spand koks nede ved banelinjen … Hvis man kunne finde en favnfuld kartofler … Hvis man kunne bytte sig til en smule honning eller skaffe en bunke klude som skærm mod vinden …

Beuys var alle tiders stilskaber, som førte nye materialer og farver ind i kunsten. Plakater trykte han med rustrød på gråt karduspapir. Skulpturer lavede han af fedtstoffer og isoleringsmateriale. Hvorfor ikke bare tegne med kridt på en tavle eller lægge tingene direkte på gulvet?

Alle billedhuggere er gode tegnere. De har sans for form og er i stand til at karakterisere den med ganske få streger, tegne en profil eller en silhuet og fange bevægelsen mellem formerne. Selv om Beuys var billedhugger, handler alle hans værker om lyd – eller tavshed. Flygler indpakkede i filt. Telefoner med jordforbindelse. Hans happenings var musikdramatik. Bag det hele lå den tavshed, som greb poesien efter krigens rædsler.

Beuys var den første moderne kunstner, som arbejdede med forholdet mellem øst og vest. Ikke bare Tysklands deling i øst og vest, men også relationen mellem Asien og Europa. Han kaldte det Eurasien.

I 1960’erne var han professor ved kunstakademiet i Düsseldorf. Midt under studenteroprøret og angrebet på professorvældet inkarnerede han skabelsen af det nye Tyskland og opgøret med fortiden. Hans atelier blev et åbent kontor, og hans værker en social skulptur.

Kilde: Galerie Moderne Silkeborg