Kant til Kant

Det er en fællesnævner for deres arbejde, at de ikke som udgangspunkt har et afsluttet billede af, hvordan det endelige værk vil præsentere sig. De lader processen stå åben, en “ad hoc” metode som kan forløbe over måneder, nogle gange år.

Det kommer til udtryk i Esben Klemanns eksperimenterende arbejde med beton, som traditionelt set bliver anvendt i form af firkanter med plane sider. Men hos Esben Klemann antager betonen alle mulige mutationer. Det drejer, løber, lægger sig “træt” ned et cetera. Denne proces er krævende og man må af og til regne med at miste kontrollen over materialet, da det blandt andet qua sin tyngde og den kemiske proces kan vælge at “gå egne veje.”

Det samme gælder for Lisbeth Eugenie Christensens arbejder, som i første omgang kan virke ekstremt kontrollerede og rationelle i deres formsprog. Men kigger man dybere i arbejdet gives der plads til en form for uvished eller eksperiment, hvor intuition og pludselige indskydelser bliver en vigtig del af arbejdsprocessen.

Med udstillingen Kant til Kant ønsker Esben Klemann og Lisbeth Eugenie Christensen at lade deres værker (i henholdsvis beton samt tegning og akryl på lærred) at gå i dialog med hinanden – også med den konkrete og lav praktiske fællesnævner, at værkerne vil være i stort format.

Kilde: Kunstpakhuset