Kirsten Justesen: SVANESANG VERS 1
24 feb - 1 apr 2023Anbefalet under Det skal du se! uge 8 Med udstillingen SVANESANG VERS 1 markerer Galleri Tom Christoffersen Kirsten Justesens 80-års fødselsdag og præsenterer et udvalg af kunstnerens værker fra 1960erne og frem til i dag. Kirsten Justesens kunstnerskab er mangesidet, fra formudfordrende til perspektivudvidende. Under sin tid på akademiet i 1960erne og -70erne blev Kirsten […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 8 Med udstillingen SVANESANG VERS 1 markerer Galleri Tom Christoffersen Kirsten Justesens 80-års fødselsdag og præsenterer et udvalg af kunstnerens værker fra 1960erne og frem til i dag. Kirsten Justesens kunstnerskab er mangesidet, fra formudfordrende til perspektivudvidende. Under sin tid på akademiet i 1960erne og -70erne blev Kirsten […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 8
Med udstillingen SVANESANG VERS 1 markerer Galleri Tom Christoffersen Kirsten Justesens 80-års fødselsdag og præsenterer et udvalg af kunstnerens værker fra 1960erne og frem til i dag. Kirsten Justesens kunstnerskab er mangesidet, fra formudfordrende til perspektivudvidende. Under sin tid på akademiet i 1960erne og -70erne blev Kirsten Justesen en del af kvindebevægelsen, og sammen med andre kunstnerkolleger arbejdede hun sig frem mod en feministisk æstetik, der indebar en forskydning af beskuerens blik – et kunstnerisk udgangspunkt, som hun har kredset om lige siden. Hun deltog på de skelsættende udstillinger Damebilleder (Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1970) og Kvindeudstilling XX (Charlottenborg, 1975) og kuraterede udstillingen Body as membrane sammen med VALIE EXPORT (Brandts, 1996). I dag har Kirsten Justesen en central placering som feministisk, avantgardistisk pioner på den danske og internationale kunstscene.
Kirsten Justesen er uddannet billedhugger, men hendes praksis har altid rummet flere forskellige medier såsom video, performance, fotografi og collage. Den samlende koncentration i hendes kunstneriske virke er udforskningen og udvidelsen af det klassiske skulpturbegreb, og interessen for skulpturen farver store dele af hendes samlede produktion. De performative arbejder CIRCUMSTANCES. THE LADDER SERIES (1973), MER MAID (1990) og SVANESØ. SANG OG SOKKEL (2012) er eksempler på, hvordan Kirsten Justesen i mange år har anvendt sin krop ved at skildre den skulpturelt gennem kameraet. Fra 1980’erne og frem har Kirsten Justesen også arbejdet med tidslighed og forvandling som gældende faktorer i skulpturens væsen. Værket ICE DRESS #1 (2002) står frem som en forlængelse af dette, hvor isens måder at opføre sig på afgør skulpturens udtryk og synliggør dens opbygning og nedbrydning.
Kirsten Justesens værker løfter sig til udsagn om form og materiale, krop og handling, køn og vilkår. Det er en vilje til eksperimentet og en kontinuerlig nysgerrighed, der har præget hendes praksis, og som stadig i dag skaber nye blikke på skulpturen.
SVANESANG VERS 1 er et udsnit af et livsværk.
Tekst: Kathrine Børlit Nielsen, Galleri Tom Christoffersen.
1159 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket