Kirsten Ortwed: Off-Shore

2 maj - 1 nov 2026

Kirsten Ortwed er netop blevet hædret med Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat. Bornholms Kunstmuseum viser værker fra hele hendes karriere i ny stor udstilling.

Kirsten Ortwed: Gone for Luxury, 2022. Foto: David Stjernholm.

Kirsten Ortwed er netop blevet hædret med Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat. Bornholms Kunstmuseum viser værker fra hele hendes karriere i ny stor udstilling.

13. maj 2026
I løbet af de næste uger forvandler Kirsten Ortwed de fem største sale på Bornholms
Kunstmuseum – mere end 500 m2 – til landskaber af skulpturer. Det er første gang siden 2008, at så mange af Ortweds værker er samlet.
Udstillingen viser Ortweds skulpturelle sprog og tænkning gennem fem årtier. I sine tidlige værker fra 1970’erne og 1980’erne undersøger hun ihærdigt skulpturens historiske normer for derefter at skabe anti-skulpturer: Skulpturer der er sat på væggen i stedet for på en sokkel, skulpturer der er lavet af lærred og gummi i stedet for bronze.
I 1997 bliver hun udvalgt til at repræsentere Danmark på verdens mest prestigefulde udstilling: Venedig Biennalen. Her udstiller hun værket Tons of Circumstances, skabt til den danske pavillon. Værket, der siden er blevet en del af samlingerne på Statens Museum for Kunst, kan man nu opleve i Ortweds udstilling på Bornholms Kunstmuseum.
Langt de fleste af Kirsten Ortweds skulpturer er abstrakte, men de senere år er der dukket figurative elementer op i dem. Det er både menneskefigurer og fragmenter af natur. Udstillingen viser en lang række værker fra de senere år, blandt andre
Ortweds seneste værk, Off-Shore, der er et naturfragment i stor skala. Det handler om at se ud over landskabet og horisonten, om at blive draget af havet og de udstrakte vidder og om at se ud mod fremtiden.

Adresse
Bornholms KunstmuseumOtto Bruuns Plads 1, Rø
3760 Gudhjem

Åbningstider
April - oktober: Tirs-søn 10-17
November - marts: Fre - søn 10-17