Oplev Björks tværfløjte-septet og den nyetablerede kunstnergruppe 1000fold i Rundetaarn under Art Matter Festival til et helt særligt koncertprogram.
Aftenen byder på performances fra de tre komponister og lydkunstnere bag 1000fold og en uropførelse af Softenings for 7 flutes – et værk komponeret af Niels Lyhne Løkkegaard til det islandske tværfløjteenseble Viibra.
1000fold har en ambition om at præsentere nyskabende værker i samarbejde med musikere, ensembler, kor, festivaler og stedspecifikke koncertvenues. Kunstnergruppen består af Greta Eacott (UK/DK), Niels Lyhne Løkkegaard (DK) og Anders Lauge Meldgaard (DK).
Viibra er en tværfløjte-septet med base i Island, der blev grundlagt i 2016 hvor de medvirkede på Björks album ”Utopia”. Siden er de blevet kendte for deres dynamiske rolle i Björks anmelderroste teaterkoncert ”Cornucopia”, hvor de optrådte fra 2018 til 2023.
Kilde:
Rundetaarn
Rundetaarn