Kristian Sverdrup: Kunstneren som værk

6 maj - 5 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 18
En forskningsbaseret og stedspecifik udstilling, hvor videnskaben bliver til kunst og kunsten til krop.

Værk af Kristian Sverdrup. Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! uge 18
En forskningsbaseret og stedspecifik udstilling, hvor videnskaben bliver til kunst og kunsten til krop.


info

Kristian Sverdrup: Kunstneren som værk6 maj - 5 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 18
I de sidste par år har Kristian Sverdrup (1972) meldt sig til flere forskellige forskningsprojekter med det formål at skabe en række skulpturer, relieffer og malerier ud fra de mange mikroskopier, elektro-fysiologiske målinger, biopsier samt ultralyds – og 3D skanninger, som hans krop har været genstand for.

På den måde gør Kristian Sverdrup gør sig selv til kunstobjekt – dog i en særlig abstraheret og digitaliseret udgave – og udfordrer hermed selvportrættets klassiske form. Selv udtrykker han det således: ”Mit mål er at skabe et dybdegående, forskningsrelateret selvportræt, hvor jeg ud fra egne, personlige forskningsrelaterede data graver dybt på et molekylært, cellulært plan”.

Værk af Kristian Sverdrup. Pressefoto

Kristian Sverdrup er opvokset i Hirtshals og Aalborg. Han tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005 og er så vidt vides hermed landets eneste akademiuddannede billedhugger med medfødt spastisk lammelse og diagnosen Cerebral Parese. Han blev optaget i Kunstnersamfundet i 2007. Den eksperimenterende billedkunstner har deltaget i en række nationale og internationale udstillinger, som bl.a. omfatter Open Space at Art Cologne, Frac Centre Orleans, Kunsthalle Wien, Den Frie, Nordjyllands Kunstmuseum og Gl. Strand. For få måneder siden modtog Kristian Sverdrup det prestigefyldte Viggo Jarls hæderslegat.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaard Fonden, Poul Johansens Fonden, Det Obelske Familiefond, Elsass Fonden og Aalborg Kommune.

 

Kilde: Kunsthal NORD


Adresse
Kunsthal NORDKjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré