Kunst på bordet!

Skønhed går aldrig af mode - og det gør vores tanker om livets forgængelighed og naturens forfald heller ikke. Oplev et overflødighedshorn af værker med opstillinger af frugter, stearinlys, halvtomme karafler og bugnende fade i den elskede stilleben-genre på Kunstmuseum Brandts.

Ting er ikke bare ting. Vi omgiver os med ting, der betyder noget særligt for os, og vi lægger fotos af hverdagsting op på diverse digitale platforme. Stilleben – de omhyggeligt arrangerede opstillinger af objekter – har i århundreder fascineret kunstnerne. En elsket genre, der både rummer store følelser og stille liv, ekstravagant livsstil og fordærv.

Nu præsenterer Kunstmuseum Brandts genren mere end 90 værker, der strækker sig over mere end 400 års kunsthistorie: fra 1600-tallets symbolladede billeder til nutidens legesyge fortolkninger.

Billeder af døde sild, granatæbler og blå druer, dødningehoveder, brød og vin, kan virke simple i al deres enkelhed, men i mødet med værkerne på tværs af tiden afsløres en gribende poesi og overraskende dybde. Her er det nære, det ordinære og det ekstraordinære.

For mange kunstnere er genstandene ladede med symbolske betydninger om det spirende liv og den kommende død, erotik og forfængelighed – for andre handler det om teknik og eksperimenter med form og farve. Udstillingen viser, hvordan genren har udviklet sig som en spejling af både kunstneriske og samfundsmæssige strømninger gennem tiden.

I 1600-tallet var de opstillede stilleben oftest bestilte værker, som kun de rigeste havde råd til, og som gerne skulle afspejle en ekstravagant livsstil, malet så perfekt som muligt. Udstillingen viser flere internationale hovedværker fra perioden, blandt andet Opstilling med Skinke af hollandske Pieter Claesz og Opstilling med blomster og insekter af den flamske kunstner Catharina Ykens, en af kunsthistoriens første kendte, kvindelige malere.

I 1700 og 1800 - tallet var der ikke længere blot tale om bestilte værker, så kunstnerne definerede i højere grad genren selv. Mange refererede til deres eget liv, og opstillingerne kunne være mere simple og hverdagsagtige. Udstillingen viser blandt andet værker af 1800-tallets kendte danske malere J.L. Jensen og O.D. Ottesen.

I 1800-tallet begyndte borgerskabets kvinder at male, oftest for at opnå nogle færdigheder, de kunne fordybe sig i senere i ægteskabet. Da kvinderne havde mange andre pligter i hjemmet, var et motiv med en opstilling af blomster og genstande i hjemmet nemmere at gå til og fra end de store landskaber og portrætter - som også rangerede højere på ranglisten over, hvad der ansås som rigtig kunst.

I 1900-tallet blev værkerne præget af mellemkrigstidens fattigere kår og motiverne blev mere sparsomme og enkle. Eksempler på dette er modernisterne Ebba Carstensen og Christine Swane, der malede fuglebure, også som symboler på deres eget liv. Modernisterne, herunder også Vilhelm Lundstrøm, Edvard Weie og Olaf Rude, var ikke optagede af tingenes symbolske betydning og forenklede former og farver. Det postmoderne hovedværk Nature morte fra 1900-02 af Odilon Redon og værket Nature Morte fra 1918 af Diego Rivera viser de internationale strømninger, der inspirerede flere danske malere i starten af 1900-tallet, heriblandt Georg Jacobsen, som også er repræsenteret i udstillingen.

I denne periode kom opgøret med flere af kunsthistoriens hierarkier; der var kommet en del offentligt tilgængelige museer til, og kunst skulle ikke længere være forbeholdt en elite.

Spoler vi helt frem til i dag, har samtidskunstnere som Kåre Frang, Anna Munk og Benedicte Bjerre udvidet genren til også at rumme skulpturer og installationer, og materialerne varierer nu fra oliemaleri til stof og broderi, silikone, træ og andre materialer. I Kåre Frangs værk People understand butter fra 2026 er smør lavet af silikone, og symboliserer ikke bare smør som fødevare, men er også en reflektion over vores smørforbrug, supermarkedernes prisstigninger og konkurrence på priser. Anna Kristine Hvid Petersen bruger den klassiske oliemaling og perfektionistiske teknikker – men motiverne er mere abstrakte og sammensat af objekter, der ikke nødvendigvis passer sammen, modsat de klassiske stilleben.

Kilde:
Kunstmuseum Brandts