Laboratorium for Nostalgi

30 apr - 30 aug 2026

En bred vifte af samtidskunstnere undersøger forskellige aspekter af følelser for det tabte.

Helene Nymann: It moves. Foto: David Stjernholm.

En bred vifte af samtidskunstnere undersøger forskellige aspekter af følelser for det tabte.

17. marts 2026
Nostalgi er en kraftfuld størrelse. Den kan være en kilde til trøst og sammenhold, men også til savn og forvrængning. I en tid præget af hastige forandringer, digital erindringskultur og en vedvarende fascination af fortiden stiller Sophienholm Kunsthal med udstillingen Laboratorium for Nostalgi skarpt på nostalgien som både drivkraft og udfordring.
Gennem værker af kunstnere, der arbejder med forskellige aspekter af følelser for det tabte, er udstillingen et blik på, hvordan samtidskunsten forholder sig til den nostalgi, der præger vores tid; nostalgien efter hjemlandet hos de eksilerede, efter velfærdssamfundets guldalder, forholdet mellem erindring og nostalgi, livet på landet og længslen efter barndommen.
Udstillingens kunstnerne tilhører flere generation og har rødder i flere kulturer og tæller blandt andet Sofie Winther, Kåre Frang, Banaan Al-Nasser, Isabella Solar Villaseca, Helene Nymann, Jette Ellgaard og Andreas Albrectsen.
Sofie Winther udfolder barndommens nostalgi gennem visuelle koder og institutionsæstetik, mens Helene Nymann arbejder undersøgende med, hvordan og hvorfor vi husker og hvordan minder former vores liv - ofte med publikum som aktive med-skabere. Banaan Al-Nasser arbejder med hverdagsobjekter ladet med symbolværdi, der krydser landegrænser, klasseskel og kulturelle narrativer, og Isabella Solar Villaseca med erindringens mangelfuldhed og hvordan narrativer genfortalt på tværs af generationer fastholder os i fortællinger, der ikke matcher den foranderlige virkelighed.
Udstillingen tager afsæt i kulturteoretikeren Svetlana Boyms bøger The Origin of Nostalgia og The future of Nostalgia. Som en del af Sophienholms laboratorieudstillinger, fungerer Laboratorium for Nostalgi som en eksperimenterende undersøgelse, der flankeres af ugentlige kunstneriske forsøg over temaet nostalgi.

Adresse
Sophienholm KunsthalNybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 20:00
Onsdag: 11:00 - 20:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
ENTRÉPRISER
Enkelt: 75 kr.
Studerende: 55 kr.
Pensionister: 55 kr.
Børn og unge under 18 år: gratis
Grupper over 10 personer: 60 kr. pr. person

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja