Land.Brug.Land.Skab!

3 sep - 23 sep 2023

Betalt indhold Pressemeddelelse: Sommeren går på hæld, og høsten er i hus. Det skal fejres med åbningen af fjerde udstilling i programmet LANDBRUGLAND i samarbejde med Ringsted Museum og Arkiv. Her lægges der stærkt ud med en vildt voksende duoudstilling under titlen, Land.Brug.Land.Skab! af Camilla Nørgård og Jette Gejl. Begge arbejder de steds- og situationsspecifikt […]

Jette Gejl, Gylle før, nu og i fremtiden (detalje) , 2023. Pressefoto

Betalt indhold Pressemeddelelse: Sommeren går på hæld, og høsten er i hus. Det skal fejres med åbningen af fjerde udstilling i programmet LANDBRUGLAND i samarbejde med Ringsted Museum og Arkiv. Her lægges der stærkt ud med en vildt voksende duoudstilling under titlen, Land.Brug.Land.Skab! af Camilla Nørgård og Jette Gejl. Begge arbejder de steds- og situationsspecifikt […]


info

Land.Brug.Land.Skab!3 sep - 23 sep 2023

Jette Gejl, Gylle før, nu og i fremtiden (detalje) , 2023. Pressefoto

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Sommeren går på hæld, og høsten er i hus. Det skal fejres med åbningen af fjerde udstilling i programmet LANDBRUGLAND i samarbejde med Ringsted Museum og Arkiv. Her lægges der stærkt ud med en vildt voksende duoudstilling under titlen, Land.Brug.Land.Skab! af Camilla Nørgård og Jette Gejl. Begge arbejder de steds- og situationsspecifikt med en idiosynkratisk sans for indsamling af genstande fra nær og fjern tid – og sted.

Nørgårds arbejde består ofte af et længerevarende feltarbejde for at finde frem til DNA’et af et sted, en ting eller et fænomen. Mange tingsligheder er blevet nærstuderet, isoleret og senere indsat i nye sammenhænge for derved at tilvejebringe fornyet værdi eller betydning til stedet eller tingen(e). Ved denne udstilling har Nørgård sat sig for at genbesøge og undersøge et område omkring Bøgede, beliggende 11km udenfor Ringsted. I et naturskønt område lå hendes mors barndomsgård, som i dag er forsvundet efter brand, motorvej og rullegræs. Ved hjælp af cykel, taske, kamera og notesbog er Nørgård taget tilbage i tid og sted for at følge sin mors fodspor. Med en forunderlig lethed og nysgerrighed til det, der allerede eksisterer og ikke-eksisterer, tager Nørgård beskueren med på en rejse ud på landet, ind i processen, ned i detaljerne, hvor gammelt skrald, sten og organisk materiale taler sammen og giver fornyet energi til hinanden – og til os.

Hvor Nørgård genfinder det tabte og lader sig drage af landskabet, arbejder Gejl i højere grad med de redskaber og teknologier, som præger vort landskab. Gejl er et barn af landet. Hun er vokset op på et moderne landbrug, hvor hele familien bidrog til arbejdsfællesskabet. Senere blev det til Landbrugsmuseet Skovbjerggaard, hvor tidligere tiders maskiner og redskaber fik tillagt ny værdi og indsat i et større relationelt netværk fra nær og fjern. Med afsæt i sine forældres behov for at kultivere, bevare og kategorisere skaber Gejl nye landskaber af redskaber og andet udstyr, der relaterer til menneskekroppen og dennes fremdrift. Til Ringsted Galleriet præsenteres en 12 meterlang mosaik- og assemblagevæg, som vækker mindelser om en museal informationsvæg. Den består af historiske værktøjstavler med redskaber fra hjemstavnen, samt tre store intarsia-tavler i træ. Her møder det minutiøse, klassiske håndværk den løbske, billedskabende AI-teknologi, for derved at give et nyt billede på fremtidens landbrug.

Både Nørgård og Gejl arbejder med samling, ophav og landskab. Hvor Nørgård søger efter tegn og spor i det kultiverede landskab, går Gejl direkte til det element, som sætter (dybe) spor i landskabet. Begge stiller de spørgsmål til, hvordan vi ønsker at betragte og behandle vores omgivelser fremover.

Med udstillingsprogrammet, LANDBRUGLAND, tager Ringsted Galleriet afsæt i dets nære omgivelser, som er rodfæstet i landbruget og ikke mindst, at dets lokaler tidligere har huset byens landbrugsmuseum. Det sker gennem udvidelse af udstillingsplatformen til Ringsted Museum og Arkiv, som i dag huser byens landbrugssamling. Her vil museumsgæsten løbende gennem udstillingsprogrammet finde nye, kunstneriske indslag. Det er også tilfældet med denne udstilling, hvor et helt nyt rum indtages på museet. Gennem tekst, lyd, video og fundne objekter fra nær og fjern fortid fortsætter Gejl og Nørgård fortællingen om (personlige) artefakter og den arv, retning eller forhandling, som de bringer med sig. Det er fortid vs. nutid, det manuelle vs. det maskinelle, højtryk vs. lavtryk, stilstand vs. fremdrift for derved at stille spørgsmål til vor tids natur, miljø og forbrugskultur.

Velkommen til åbning på udstillingen, Land.Brug.Land.Skab! lørdag den 2. september fra kl. 13.00-16.00 på Ringsted Galleriet. Kom og hør kunstnerne fortælle om deres bidrag til både udstillingsrum og museum efterfulgt af en let anretning med mad og drikke til alle. På åbningsdagen er det ligeledes muligt på egen hånd at se værker på Ringsted Museum og Arkiv fra kl. 10.00-15.00 med gratis adgang.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Ringsted GallerietBøllingsvej 15
4100 Ringsted

Åbningstider
Lør 13-16 eller efter aftale

Se website for aktuelle åbningstider


Entre pris
Gratis entré