Leonard Forslund: SKUMRINGSMALERI

Anbefalet under Det skal du se! i uge 18

Opbrudte, sammenstykkede skovarealer møder beskueren i Leonard Forslunds nye serie af tusmørkemalerier. I værkerne, hvor ensomme menneskeskikkelser skildres i skumringens ambivalente grænseland, iscenesættes en række sælsomme møder mellem individ og natur.

Maleriernes collageagtige kompositioner vækker på én gang fornemmelsen af et splintret og uendeligt rum. Himlens sort- og
blåviolette aftenpasteller brydes op af forgrundens brede træstammer, mens trækronernes grenmønstre og bladhang inddeler lærredets rum i ulige felter. Mellem træerne står afsondrede huse og arkitektoniske levn fra hvælvede kirkerum. Bygningernes omrids er i flimrende opløsning; de ligner ved første øjekast tilgroede ruiner, der er hensygnet i skovens dyb.
I det hele taget kan elementerne i maleriernes skovland opfattes som bevægelige kulisser, der umærkeligt hejses ned fra et sceneloft, skydes ind fra sidekulissen og hæver sig fra skovbundens usynlige faldlemme.

Og her, udsat i skovens dyb, står eller ligger værkernes ensomme menneskeskikkelser. Figurerne har Forslund plukket fra vidt forskellige kontekster; det er remedierede motiver hentet fra tilfældige afkroge af internettet og detaljer af fotografier fra kunstnerens egen kamerarulle; fragmenter løftet ud af deres kontekst, som sirligt er malet i olie. Et sted har Forslund placeret en sovende skønhed i skovbunden, et andet er en stående skikkelse faldet i staver i skyggen af et træ. Det er, som om disse karakterer er fanget i øjeblikke af rådvild lammelse. De udtrykker en indadvendthed, der både virker frygtsom og inderlig, samtidig med at man aner en grad af stille underfundighed fra kunstnerens side – hvad er det for en naturoplevelse, personerne gennemlever?

Disse maleriers majestatiske skovscenarier, deres kraftige betoning af forgrundenes detaljer og særligt de bortvendte skikkelser leder tankerne i retning af Caspar David Friedrich og de romantiske naturmalere, samtidig med at motiverne også vækker mindelser om engelske prærafaelitiske billedkunstnere som John Everett Millais. Men hvor mødet med den ophøjede, sublime natur er et kendt topos i romantikken, så efterlader det hos Forslund beskueren med et presserende spørgsmål om, hvordan man skal forstå relationen mellem individ og natur i en nutidig kontekst. Kunstnerens nedtonede udsagn forgrener sig ligesom trækronernes silhuetter hen over maleriernes himmelrum og opfordrer stille, men stædigt til en genforhandling af kulturens tilgroede kategorier. Er
mennesket efterladt i sin egen natur, uforstående over for sin rolle som medaktør i den store virkelighed?

Leonard Forslund (f. 1959 i Sverige) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1988. Forslund er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, ARoS, Moderna Museet i Stockholm og Kiasma, Museum of Contemporary Art i Helsinki. Forslund modtog Eckersberg Medaillen i 2009, og hans værker findes i samlingen hos Statens Kunstfond, Statens Konstråd i Sverige samt hos Ny Carlsbergfondet. Kunstneren bor og arbejder i Danmark.

Kilde: Galerie Mikael Andersen