Louise Bonde-Hansen: Neither Day nor Night

I Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri viser Louise Bonde-Hansen sin første institutionelle soloudstilling; et sakralt frirum der byder på et mix af materialer bevogtet af en håndfuld sanktbernhardshunde
Med udstillingen Neither Day nor Night er Louise Bonde-Hansen optaget af at skabe rum, der virker helende og forløsende. Hun er tiltrukket af erindringer og utopier – og draget af kitsch, men uden ironisk distance. I Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri viser Louise Bonde-Hansen sin første institutionelle soloudstilling; et sakralt frirum der byder på et mix af materialer bevogtet af en håndfuld sanktbernhardshunde.

Louise Bonde-Hansen er opvokset på Nørrebro i København, hvor hun ofte brugte tid i selskab med sine bedsteforældre. Hendes farmor producerede gebisser fra sin egen tandklinik i hjemmet, og farfaren var skibskok. Erindringer om bedsteforældrenes lejlighed er ofte at finde i Louise Bonde-Hansens værker, eksempelvis de blyindfattede ruder, der badede farmorens arbejdsværelse i et ophøjet lys, samt en nabo der ejede lige knap en håndfuld fuldvoksne sanktbernhardshunde.

Tryghedens vagthund

Netop sanktbernhardshunden indgår som et centralt motiv hos Louise Bonde-Hansen. Som et symbol på beskyttelse og opkaldt efter munken Bernard de Menthon der i år 980 anlagde et kloster og herberg i Alperne mellem Italien og Schweiz. De pelsede skulpturer er inspireret af familiefilmen Beethoven og stribevis af tegnefilm, hvor den bamsede hund med whiskytønde om halsen redder vildfarne i sneen. En række antikke beskyttermotiver har også sneget sig ind i udstillingen – ikke mindst delfinen der på oldgræsk faktisk betyder ‘livmoder’.

Kilde: Nikolaj Kunsthal.