Louise Campbell: Støj på linjen
7 apr - 6 aug 2023Anbefalet under Det skal du se! uge 14. Når udstillingsstedet Munkeruphus åbner for sæsonen d. 6. april kan kunsthallens gæster opleve det fredede hus omdannet til én stor totalinstallation af den anerkendte danske designer Louise Campbell. Oplevelsen bliver på ingen måde en traditionel design-udstilling med kunsthåndværkerens kendte klassikere, men derimod et frisættende format og resultat […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 14. Når udstillingsstedet Munkeruphus åbner for sæsonen d. 6. april kan kunsthallens gæster opleve det fredede hus omdannet til én stor totalinstallation af den anerkendte danske designer Louise Campbell. Oplevelsen bliver på ingen måde en traditionel design-udstilling med kunsthåndværkerens kendte klassikere, men derimod et frisættende format og resultat […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 14.
Når udstillingsstedet Munkeruphus åbner for sæsonen d. 6. april kan kunsthallens gæster opleve det fredede hus omdannet til én stor totalinstallation af den anerkendte danske designer Louise Campbell. Oplevelsen bliver på ingen måde en traditionel design-udstilling med kunsthåndværkerens kendte klassikere, men derimod et frisættende format og resultat af Campbells længere arbejdsophold i det gamle kunstnerhjem, som fra 1958 til 1982 var bolig og arbejdsplads for hybridkunstneren Gunnar Aagaard Andersen.
Under overskriften STØJ PÅ LINJEN har Campbell flyttet sit værksted ind på Munkeruphus med et bunker af genbrugsmaterialer, arvestykker og et væld af farve-, form- og materiale-eksperimenter, som til udstillingen transformeres til nye værker og flettes sammen i ét stort sammenhængende tapet. Tapetet tøjles ikke til at forblive 2D, men vokser ud i rummene og bliver til sidde- og liggeflader, og ved vinduer og døråbninger har tapetet tilbøjelighed til at stikke af, visse steder helt ud i haven. Selv husets café er inddraget og flettet med, så gæsterne kan drikke deres kaffe i et gesamtkunstwerk, der er tilpasset huset i en så høj grad, at vægge og værker smelter sammen. Gæsterne vil således indlemmes i gigantiske tusch-tegninger, florlette og farverige skyformationer af papir og stof, digitale og fiktive plante-herbarier samt sindrige folde- og flettesystemer med sin egen logik og matematik.
Kilde: Munkeruphus
3120 Dronningmølle
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Senior (+67 år): 55 kr
Studerende: 50 kr.
Børn under 18 år: Gratis
En voksen + et barn: 65 kr.
Grupper over 8 personer, pr. person: 55 kr.
Fællesbillet med Rudolph Tegners Museum: 110 kr.
Årskortindehaver af andre Kunsthaller: 50%