Mads Borre: Tusinde tabte lommetørklæder

26 apr - 6 sep 2024

I mange årtier har lommetørklædet været brugt til at signalere queerness og i 1980’ernes HIV/AIDS-epidemi til at tørre tårer bort fra sørgendes kinder

Mads Borre, Fruiting Body. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

I mange årtier har lommetørklædet været brugt til at signalere queerness og i 1980’ernes HIV/AIDS-epidemi til at tørre tårer bort fra sørgendes kinder


info

Mads Borre: Tusinde tabte lommetørklæder26 apr - 6 sep 2024

En håndfuld af Aarhus’ fremmeste kulturaktører er gået sammen om Aarhus Art Prize – en prisuddeling til byens særligt lovende kunsttalenter. Som prisvinder i 2023 er den unge billedkunstner Mads Borre udvalgt til at udstille i JP Foyer, der fungerer som en pop-up kunstplatform på havnen.
I sin udstilling Tusinde tabte lommetørklæder præsenterer Mads Borre motiver sirligt ætset i silkevelour. De hvide, skrøbelige stykker af stof leder tankerne hen på de lommetørklæder, som blev brugt i romantiske og hemmelige kommunikationsritualer i Victoriatidens England. I mange årtier har lommetørklædet været brugt til at signalere queerness og i 1980’ernes HIV/AIDS-epidemi til at tørre tårer bort fra sørgendes kinder. Velouren er ophængt, så den mimer den slags kludetæpper, HIV/AIDS-patienter og deres pårørende skabte og stadig skaber, som bløde mindesmærker og protestredskaber kaldet ’AIDS-Quilts’. Ved at montere velouren i metalspiraler som nutidige kludetæpper eller skitser på en notesblok undersøger Mads Borre således queer-personers skiftende vilkår for intimitet og kærlighed gennem historien.
Mads Borre er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Newcastle School of Art. Han har bl.a. udstillet og performet på Overgaden Institut for Samtidskunst, Kunsthal Aarhus og Den Frie.
Aarhus Art Prize er et samarbejde mellem ARoS, Kunsthal Aarhus, Jyllands-Posten, Aarhus Billedkunstcenter og Godsbanen.
Aarhus Art Prize er støttet af: Købmand Herman Sallings Fond
Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond og Aarhus Kommune
Kilde:
JP Foyer

Adresse
JP FoyerJP Foyer
Mediebyen 3
8000 Aarhus C
Åbningstider
Mandag: 6-19
tirsdag: 6-19
onsdag: 6-19
torsdag: 6-19
fredag: 6-19
lørdag:lukket
søndag: lukket