Magnus Fisker: Lad os svømme i denne flod af lidelse og lykke

Magnus Fisker (f. 1992, Ringsted) er studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København. Fisker beskæftiger sig hovedsageligt med maleri, men eksperimenterer også med skulpturer i forskellige organiske materialer som eksempelvis træ.

For Fisker er malergerningen i sig selv en kontinuerlig proces; hvert værk en sætning i den fortløbende fortælling om hans kunstneriske praksis. Fiskers fortælling beskæftiger sig med det at være til i verden, og hvad det vil sige at indgå i det totale kredsløb: At være biologisk materiale og i forbindelse med miljøet omkring os. Af samme grund er altings tilblivelse, eksistens og forgængelighed også en central tematik i hans værker.

At male er at sætte penslen på lærredet og trække den afsted. Strøget fødes, gennemgår en udvikling og dør. Herimellem ligger så livet. Det kan have forskellige grader af hastighed, forskellige grader af vellyst. Man kan rulle penslen mellem fingrende, så den springer som hjorten på engen. Et maleri er serien af strøg der efterfølger hinanden; rækker af reaktioner på det foregående.

Fiskers malerier eksisterer som en konflikt mellem ekspressive og sirlige penselstrøg, hvor kunstnerens egne drømme og angst materialiseres i udflydende landskaber. Selvom motiverne udspringer af barndommens ferier syd for Stevns og således har et konkret ophav, er de også en syntese af eksisterende og fiktive geografier, der splittes op og samles på ny. For Fisker er arbejdet med maleriet en intuitiv udfoldelse, som helst skal forføre og overraske ham, da det, som han siger, gør ham i stand til at ”forstå verden og gøre den håndgribelig”.

Hen over vinteren og det tidlige forår har Magnus Fisker arbejdet på værkerne til Lad os svømme i denne flod af lidelse og lykke. Udstillingen, som er den unge akademistuderendes første egentlige soloudstilling, består af abstrakte, ekspressive landskabsmalerier og enkelte skulpturer i ensfarvet, brændt træ. Malerierne kredser om landskabet som både erindret, metafysisk fænomen og som konkret forekomst, og træskulpturerne står med deres bastante forankring i virkeligheden i kontrast til maleriernes abstrakte univers; som væsner, der har materialiseret sig mellem penselstrøgene og er rykket ud i rummet.

I forbindelse med ferniseringen vil Magnus Fiskers medstuderende Sabitha Søderholm fremføre en tekst skrevet til lejligheden.

Kilde: Hans Alf Gallery