MALERI

Traditionelt set har billedrammen tjent som en grænse mellem billedets rum og beskuerens rum. MALERI hiver Van Gogh, Cézanne, Degas, Courbet, Rousseau, Manet, Sisley og Monet ud af rammerne. Uden rammens klare afgrænsning opnår udstillingens ni mesterværker en anderledes og uventet effekt. Et simpelt, men virkningsfuldt greb, som udnyttes til fulde ved at give ikke bare malerierne, men også publikum masser af plads.

Bag rammen
Uden billedramme fremstår lærreder og motiver, som da kunstnerne forlod dem. Med penselstrøg, skraveringer og farvelag anderledes blottet, så mere af den kunstneriske proces afsløres. MALERI dykker yderligere under huden på ni mesterværker, og giver et sjældent indblik i maleriets skjulte sider, som normalt er forbeholdt konservatorer og kunsthistorikere.

Uforstyrret
MALERI opfordrer til fordybelse gennem tid, ro og rum til både værk og gæst – og plads til at lade maleriets sanselige kvaliteter træde yderligere frem. Fokus flyttes fra den traditionelle kronologi, tematik og historie til selve grundformen i værkets fremtræden og tilblivelse. Med MALERI udfordres ikke blot gæsterne, men Glyptoteket selv i forhold til hvad der fylder mest i en udstillingssammenhæng – kunstens, historiens, museets eller gæstens perception?

Salonen som nabo
MALERI breder sig over hele to etager på Glyptoteket. Radikalt anderledes står det til på bygningens tredje etage, hvor Glyptotekets franske malerisamling vises i en ny særophængning. Vel at mærke med malerier i rammer, nærmest fra gulv til loft i tætte forløb og blandet med mindre skulpturer, som på den franske Salon i 1800-tallet.

Kilde: Glyptoteket