Maria Torp: Transition

24 apr - 4 jun 2026

Maria Torps oliemalerier på pap udforsker øjeblikket hvor noget forskyder sig.

Maria Torp: Japan, 2026. Foto: Alice Folker Gallery.

Maria Torps oliemalerier på pap udforsker øjeblikket hvor noget forskyder sig.

15. april 2026
Udstillingen kredser om øjeblikket, hvor noget forskyder sig: politisk, personligt eller samfundsmæssigt. Transitionen. Bruddet. Overgangen. Udstillingen består af en række store oliemalerier på pap – et materiale Torp har arbejdet med i mange år, men som hun i denne udstilling udfordrer på nye måder, blandt andet ved at brænde sig ned gennem overfladen.
Centralt i udstillingen står en serie på ni mindre blomsterportrætter. Hver blomst bærer navnet på en historisk revolution – fra Nellike-revolutionen i Portugal til Tulipan-revolutionen i Kirgisistan. Blomsten bliver et symbol på håb, oprør og skiftet fra ét system til et andet. Serien samles i et større nøgleværk med titlen Revolution.
Torp er optaget af følelsen af at leve i brydningstid. Ud over blomsterserien viser Transition en række større værker, der ligeledes kredser om bevægelsen mellem fortid og fremtid. Et af værkerne viser en kvinde, der river papiret væk for at se, hvad der gemmer sig bag – et billede på vores samtid præget af global uro, politiske spændinger og en kollektiv følelse af sitren.
“Verden er i kog, og den urolige tid, vi bevæger os i, blander sig med vores hverdag. Jeg undersøger i mine malerier nogle af de følelser, det efterlader os med. Således bliver det et personligt og menneskeligt anliggende,” siger Maria Torp.

Adresse
Alice Folker GalleryEsplanaden 14, st. th.
1263 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré