Marie Thams: re
9 jun - 24 jun 2017Anbefalet under Det skal du se! uge 23
I re præsenterer Thams en ny installation, der kombinerer lyd, tekst, video og skulpturelle udsagn.

Anbefalet under Det skal du se! uge 23
I re præsenterer Thams en ny installation, der kombinerer lyd, tekst, video og skulpturelle udsagn.
Anbefalet under Det skal du se! uge 23
I re præsenterer Thams en ny installation, der kombinerer lyd, tekst, video og skulpturelle udsagn. Udstillingen er en reaktion på den uligevægt Thams oplever i værdisætningen af reproduktion i forhold til økonomisk og professionel produktion i det senkapitalistiske samfund, vi befinder os i. Et samfund der domineres af arbejdsmarkedets normer og høje forventninger til arbejderens omsættelige produktion. I re behandler Thams denne oplevelse igennem egen stemme og reproduktive krop koblet med skulpturelle udsagn, der sammen danner en omsluttende installation, specifikt udformet til c4 projects rum.

Marie Thams (f. 1982, DK) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2011, og Goldsmiths, London i 2009. Thams’ arbejde er drevet af spørgsmål om arbejdskulturens diktering af identitet og kunstnerisk værd, og om relationen mellem biologisk krop og social/politisk status, som eksempel. Hendes værker samler sig af lyd, tekst, video samt skulpturelle og performative elementer, og udformes ofte som større installationer. I hendes seneste arbejde har hun haft særligt fokus på talt lyrisk tekst—både som selvstændige værker, men også som del af rummelige installationer og som publikationer.
Kilde: C4
1721 Kbh V
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja