Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere udstillingen Som jeg husker det med den danske kunstner Michael Á Grømma. Udstillingen består af 25 nye værker, en større installation og forskellige linoleumstryk. Arbejdet med udstillingen er støttet af Statens Kunstfond & Poul Johansen Fonden.
Grømma tilbyder et dybt bevægende indblik på erindringernes skrøbelige natur, den måde vi bærer vores fortid ind i vores nutid, og den måde vi lever med afdødes minder på. Grømma er familiens eneste vogter af deres samlede historier og fortidserindringer. Gennem sine malerier navigerer kunstneren i vægten af dette ansvar og udforsker sin barndom i Odsherred: et sted og en tid, der nu kun eksisterer i hans sind. Hans malestil nærmest undgår den præcise lige linje og anvender i stedet en flydende, vibrerende æstetik, der afspejler den måde, vi rent faktisk husker fortiden på: en smule ude af fokus, delvist naive gengivelser af rum, interiør og udsigter. Farvet af følelser, som anerkender den afstand tiden har skabt. Samtidig manifesterer han, at hver eneste genstand i malerierne har en vigtig rolle at spille. Med den kraftfulde farvepalette, nostalgi og de muntre perspektiver på lærred og træ fornemmer man straks, at ingen detaljer og penselstrøg er tilfældige. I de mønstrede tæpper, tapeter, vinylplader, bøger og talrige potteplanter gemmer sig en dybere hjemlig og intim historie, hvor Grømma formår at genvinde en følelse af forbindelse til den familie, han har mistet, og den han har skabt. Udstillingen fungerer som en bro mellem to liv: kunstnerens fortid på landet og hans nuværende byliv i København med sin kone og børn. Michael Á Grømmes værdsatte memorabilia værker er på mange måder en bevarings- og helbredelseshandling, hvor malerierne er "mødested", mellem hans afdøde families indbo og hans nuværende families liv. Et sted hvor de kan sameksistere.
En del af udstillingen er dedikeret til et mørkere kapitel af kunstnerens rejse gennem sorg. Efter sin mors død fandt Grømma en unik form for trøst i de mørkeste afkroge af black metal-musikken.
”Jeg har efter, at min mor døde, fundet mening og forståelse i de mørkeste afkroge af metalmusikken. Derfor har jeg dedikeret en del af udstillingen til dette tema om at blive draget ind i mørket og føle sig forstået og omfavnet af afmagten og vreden i musikken; at have et sted, hvor de følelser som sorg og depression kan frembringe, kan mærkes i hele kroppen og ikke forsøges helbredt men accepteres, som de er og beskrives og fortolkes.”
I værkerne Mørket kan virke dragende og omfavnende og Battlevest-serien udforsker Grømma, hvordan den rå energi, magtesløshed og vrede, der findes i musikken, giver et fristed. I stedet for at søge en "løsning" på sorgen, hylder denne serie værker nødvendigheden af at sidde i smerten. De fortæller en historie om overlevelse: hvordan en person kan trækkes ned i afgrunden og alligevel vende tilbage, forvandlet. Som jeg husker det er et vidnesbyrd om billedets kraft til at rumme det, hjertet ikke altid kan bære. Det er et mødested for levende og døde, landlige og urbane, sorgens stilhed og guitarens brøl. I Michael Á Grømmas kunst er det genstandene, der fortæller historien. Om det, der engang var, det der kunne have været, og det der er her nu.