Kom tæt på det groteske og fascinerende, når Michael Kvium bringer liv til kroppens skjulte univers. Og udfordrer dig til at se indad.
Vi taler om at "se indad" som evnen til at reflektere over os selv og erkende personlige, ikke-så-flatterende træk. Den danske billedkunstner Michael Kvium mestrer denne øvelse til perfektion.
I værkserien Akademi (1991) med 60 oliemalerier og tilhørende skitsebøger kigger Kvium indad i mest bogstavelige forstand – helt ind i kroppen. For hvad sker der med vores opfattelse af kroppen, når der pustes liv i de indre organer?
I værkserien Akademi (1991) med 60 oliemalerier og tilhørende skitsebøger kigger Kvium indad i mest bogstavelige forstand – helt ind i kroppen. For hvad sker der med vores opfattelse af kroppen, når der pustes liv i de indre organer?
Det er hos Kvium mørkt og grumt. Men ved nærmere eftersyn skaber han nye eksistenser: Indvoldsagtige livsformer og bløddyrslignende kødklumper, som er gennemsyrede af Kviums humor og omsorg for disse særegne organismer.
Det usete, det groteske, det surealistiske
I 1980’erne besøgte Michael Kvium Panum Instituttet og studerede kroppens indre organer – hjerner, nyrer, tarme og lunger – opbevaret i vandige formaldehydopløsninger. Studierne blev centrale i Kviums senere arbejde med kroppen, det usete, det groteske og det surrealistiske. I udstillingen kan du opleve humane præparater som vidnesbyrd over disse studier.
Da Kvium malede Akademi i 1991 blev kroppens tarme og indvolde generelt betragtet som ulækre og fyldt med farlige bakterier. I dag ser vi anderledes på det. Tarmen anses som vejen til psykisk velvære, og det er sundt, når børn ved fødslen "podes" med bakterier fra deres moders endetarm. Vi spiser "professorens grønne grød" for at opnå et perfekt mikrobiom, og vi ved nu, at kroppen rummer flere bakterieceller end menneskeceller.
Der opstår således et nyt knudepunkt – et sted i vores indre mørke, hvor det fysiske og mentale kobles sammen, og ny energi opstår. Det ser vi i Kviums tidlige 1990'er-malerier og skitser, og vi oplever det i dag, når vi tør se indad og udforske vores indre. Skønhed og grimhed forandrer sig over tid – fra vugge til grav. It’s so simple.
Da Kvium malede Akademi i 1991 blev kroppens tarme og indvolde generelt betragtet som ulækre og fyldt med farlige bakterier. I dag ser vi anderledes på det. Tarmen anses som vejen til psykisk velvære, og det er sundt, når børn ved fødslen "podes" med bakterier fra deres moders endetarm. Vi spiser "professorens grønne grød" for at opnå et perfekt mikrobiom, og vi ved nu, at kroppen rummer flere bakterieceller end menneskeceller.
Der opstår således et nyt knudepunkt – et sted i vores indre mørke, hvor det fysiske og mentale kobles sammen, og ny energi opstår. Det ser vi i Kviums tidlige 1990'er-malerier og skitser, og vi oplever det i dag, når vi tør se indad og udforske vores indre. Skønhed og grimhed forandrer sig over tid – fra vugge til grav. It’s so simple.
Kilde:
Kunsten
Kunsten
