Billedkunstneren Mike Mac-Leod Wornings udstilling ∞ 3 ∞ åbner for mellemrummet mellem symbol og afkodning, et sted mellem det kropslige, det æteriske, det taktile og det immaterielle. Med udgangspunkt i vibrerende portaler og ekkoer fra fortiden dykker udstillingen ned i en subtil undersøgelse af sprog, det før-bevidste og det liminale. Udstillingen, der er en del af projektrummet Platform, er kurateret af Matteo Cantarella.
Mac-Leod Wornings arbejde stiller spørgsmål som: Hvordan vores fysiske og åndelige tilknytning til den ydre verden passer ind i den neuro-normative virkelighed, vi lever i. Hvordan frembringer vi en fornemmelse af handlekraft og fællesskab ud over vores konstruerede grænser? Og hvilket sprog er til rådighed for at artikulere vores ikke-lineære indre dimension?
∞ 3 ∞ transformerer udstillingsstedet til en zone, som omformer funktionen af Nikolaj Kirke til et rum, der åbner op for nye portaler ind til andre tider. Ved din ankomst i rummet er du som beskuer inviteret til at træde ind i en tidslinje for afkodning katalyseret af en serie af relieffer, som omgiver rummets arkitektur. Som var de fortidens afbildninger, portaler til en tredje dimension, føles Mac-Leod Wornings værker både familiære og fremmedgørende, jordiske og kosmiske.
Med afsæt i træ, ild og røg skaber Mac-Leod Wornings værker, som kunne kaldes "psyko-kosmografiske". De forbinder forskellige verdener og tilstande, både det mikroskopiske og det kosmiske, det virkelige og det illusoriske. Udstillingen søger at skabe en følelse af at være mellem to tilstande på én gang, hvor beskueren kan berøre sit indre og samtidig forbinde sig med universets uendelige rum.
Præcise afbrændinger indgraveret i reliefernes overflader af træ aftegner kosmiske verdner, der spænder over planetariske baner, og sværmende geometriske mønstre, der reflekterer udvidelsen af universet og en søgen efter alternative temporaliteter. Værkerne er et forsøg på at skabe et landkort ind i det såkaldt usynlige. Disse værker fungerer som formidlere, både metaforisk og konkret, der muliggør beskuerens kontakt med selvets kerne, hvilket fører til en fornyet forbindelse med universets uendelige udstrækning.
Kilde:
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal
