Mirko Zrinšćak: Essence of Nature

5 okt 2024 - 12 jan 2025

I udstillingen Essence of Nature, kan publikum opleve 14-15 skulpturelle værker af den kroatiske kunstner Mirko Zrinšćak.

Mirko Zrinšćak i sit atelier i Učka, Kroatien, Foto: Petar Kürschner

I udstillingen Essence of Nature, kan publikum opleve 14-15 skulpturelle værker af den kroatiske kunstner Mirko Zrinšćak.

Mirko Zrinšćak (f. 1953) er en kroatisk billedhugger, som bor og arbejder i Učka, Kroatien. Han præsenteres nu for første gang i Danmark. Mirko Zrinšćaks skulpturer skabes af træ, hele egestammer, som han finder i sine umiddelbare omgivelser tæt ved bopælen - et beskyttet naturreservat i skovene på Mount Učka. I sit arbejde med kunstværkerne har kunstneren i særlig grad økologisk og spirituel balance i fokus.
Han arbejder selv håndværksmæssigt og alene med materialet, når han bearbejder det i sit store atelier. Han skaber bl.a. hule former ved hjælp af teknikker, han selv har udviklet og som tillader han at flytte fokus fra masse til rytme, bevægelse og rum, mens han ”lytter” til det givne træs muligheder og vilje. Det er et arbejde hvis tidmæssige udstrækning er betydelig, bl.a. pga. træets lange tørretid. Tidsdimensionen indlejres således på egen vis i den færdige skulptur. For Zrinšćak er dette meningsfyldt i nutidens generelle fokus på det hastige.
Nogle af Mirko Zrinšćaks skulpturelle værker er af organisk karakter, andre er mere konstruktive. Enkelte af hans værker er så meget som 7 m høje og løfter sig dermed højt over den menneskelige sfære. Som kunstner ligger Mirko Zrinšćaks arbejde i forlængelse af Brancusi og Arps, hvor han søger at billedliggøre naturens sjæl og tilstedeværelse i sine skulpturer. Kurator Anne Berk, der står bag udstillingen, fremhæver: ”For mig reflekterer hans flydende former energi, vækst og længsel. Mange af hans aflange former rækker efter himlen. De har en sjæl.”
Kilde:
KunstCentret Silkeborg Bad

Adresse
KunstCentret Silkeborg BadGjessøvej 40
8600 Silkeborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
ENTRÉ
Voksne
kr. 90,-
Seniorer (65+)
kr. 75,-
Studerende
kr. 75,-
Grupper (min.10)
kr. 75,-
Børn/unge (under 25 år)
Fri entré
Medlemmer af Silkeborg Bads Venner:
Fri entré