Med udstillingens titel, The Eternal, slår Morten Schelde (f. 1972) tonen an. I udstillingen viser han tegninger, der går i dialog med Tegners skulpturer. Ved første øjekast er der nok flere forskelle end ligheder, men når man kigger nærmere efter, ser man slægtskabet. Det evige er en god guide for gæsterne, når Mortens tegninger går i dialog med Tegners skulpturer.
Morten Schelde udstiller 6 virkelig store tegninger samt 4 mindre værker i udstillingen, hvoraf flere bærer referencer til Tegners værker.
Især The Eternal er et virkelig stort værk. Billedet måler 200 x 300 cm og er sammensat af to dele. I billedets centrum er et skib, der nærmest holder de to dele sammen. Det er et monumentalt stykke arbejde. Skibet svæver i et rum, hvor gulvet er opløst og kaskader af tæpper fra begge sider munder ud i et fossende vandfald. Loftet udgøres af en trægulvs-skovbund, hvor træerne gror nedad og skovbunden har øjne. Dybere i billedet ser vi ud gennem et stort vindue med udsigt til et bakkelandskab. I billedets venstre side ser vi en trappe, der ender oppe i mørket i et univers med stjernehimmel. Trappen dekoreres af mindre billeder og kander. For foden af trappen finder vi ure og et kranie strøet omkring. I højre side daler blomster i grøn, blå, orange og lilla stille ned. Mellem trappe og skib står en kvindefigur nøgen og draperet. Den unge kvinde vender sig væk fra os og indad, smelter sammen med klippen. Vi genkender motivet med den unge rygvendte kvinde som Tegners gravmonument til sin moder.
Morten Schelde arbejder sædvanligvis ikke med portrætter. Der er få eksempler, hvor han går konceptuelt til værks, men nærmest ingen, hvor der er en iboende forventning om portrætlighed. Og dog finder vi her en undtagelse.
Især The Eternal er et virkelig stort værk. Billedet måler 200 x 300 cm og er sammensat af to dele. I billedets centrum er et skib, der nærmest holder de to dele sammen. Det er et monumentalt stykke arbejde. Skibet svæver i et rum, hvor gulvet er opløst og kaskader af tæpper fra begge sider munder ud i et fossende vandfald. Loftet udgøres af en trægulvs-skovbund, hvor træerne gror nedad og skovbunden har øjne. Dybere i billedet ser vi ud gennem et stort vindue med udsigt til et bakkelandskab. I billedets venstre side ser vi en trappe, der ender oppe i mørket i et univers med stjernehimmel. Trappen dekoreres af mindre billeder og kander. For foden af trappen finder vi ure og et kranie strøet omkring. I højre side daler blomster i grøn, blå, orange og lilla stille ned. Mellem trappe og skib står en kvindefigur nøgen og draperet. Den unge kvinde vender sig væk fra os og indad, smelter sammen med klippen. Vi genkender motivet med den unge rygvendte kvinde som Tegners gravmonument til sin moder.
Morten Schelde arbejder sædvanligvis ikke med portrætter. Der er få eksempler, hvor han går konceptuelt til værks, men nærmest ingen, hvor der er en iboende forventning om portrætlighed. Og dog finder vi her en undtagelse.
Værket, Jeanne poserer som Elna T, er en hilsen til Tegner og hans kone Elna. Som et postkort fra en kunstner til en anden på tværs af tid og sted. Morten har instrueret sin hustru Jeanne Schelde som en moderne Elna til at sidde i stolen med det ene ben over det andet, men stolen er Arne Jacobsens ikoniske Ægget, og Jeanne Schelde er iført en enkel kjole og bare tæer. Langt fra Elnas kraftige stol, dekorative kjole og højhælede sko. Det er en lidt pudsig situation, hvor Morten Schelde rekonstruerer et motiv i 2D og i en anden tid. Morten har prøvet at tage Tegners portræt videre, sat det ind i sit eget univers og udført det i sit eget billedsprog. Det er et meget uformelt portræt, hvor Morten stræber efter at ramme den samme fornemmelse som i Tegners portræt. Men hvor Tegners portræt af Elna som en dronning byder velkommen foran museet, er Mortens portræt snarere en hyldest til hjemligheden.
Morten Schelde har i mange år brugt attributter i sine værker, som han bliver ved med at vende tilbage til: trapper, skibe, landskaber, og i denne udstilling bliver de attributter kædet sammen med Tegners historie. Skibet Dagmar, der førte Tegner til Akropolis og natur fra Statueparken. Emner som melankoli og den ensomme vandrer klinger også op ad Tegners vej i livet, ligesom Morten Scheldes tilbagevenden til ugler som motiv, resonerer hos Tegner.
The Eternal er en udstilling, hvor Morten Scheldes tegninger går i dialog med Tegners skulpturer. Et umage par, der ved nærmere øjekast glimter i små overraskelser. Tegner og Morten er kunstnerisk forbundne på mere end én måde, hver især forankret i deres egen tid og billedsprog. Hvad betyder så det evige for dem? Et bud kunne være, at det evige er det, der forbinder os som mennesker. De store følelser og episke fortællinger, og de små ting i dagligdagen. Både og. Det handler om det, der giver mening for os, det der giver os frihed til at være dem vi er.
Morten Schelde har i mange år brugt attributter i sine værker, som han bliver ved med at vende tilbage til: trapper, skibe, landskaber, og i denne udstilling bliver de attributter kædet sammen med Tegners historie. Skibet Dagmar, der førte Tegner til Akropolis og natur fra Statueparken. Emner som melankoli og den ensomme vandrer klinger også op ad Tegners vej i livet, ligesom Morten Scheldes tilbagevenden til ugler som motiv, resonerer hos Tegner.
The Eternal er en udstilling, hvor Morten Scheldes tegninger går i dialog med Tegners skulpturer. Et umage par, der ved nærmere øjekast glimter i små overraskelser. Tegner og Morten er kunstnerisk forbundne på mere end én måde, hver især forankret i deres egen tid og billedsprog. Hvad betyder så det evige for dem? Et bud kunne være, at det evige er det, der forbinder os som mennesker. De store følelser og episke fortællinger, og de små ting i dagligdagen. Både og. Det handler om det, der giver mening for os, det der giver os frihed til at være dem vi er.
Kilde:
Rudolph Tegners Museum og Statuepark
Rudolph Tegners Museum og Statuepark
