Nål og Tråd – Håndarbejde i kunsten

14 mar - 27 jul 2025

I en tid, hvor mange søger mod håndarbejdet i form af strik, hækling og broderi, er det relevant at dykke ned i disse værker, der på tværs af tid, sted og materialer arbejder i krydsfeltet mellem kunst, håndarbejde og kunsthåndværk.

Michael Ancher (1849-1927), Ung fiskerpige der strikker, 1887. Foto: Kunstmuseum Brandts.

I en tid, hvor mange søger mod håndarbejdet i form af strik, hækling og broderi, er det relevant at dykke ned i disse værker, der på tværs af tid, sted og materialer arbejder i krydsfeltet mellem kunst, håndarbejde og kunsthåndværk.

Forårets store særudstilling 'Nål og Tråd - Håndarbejde i kunsten' sætter fokus på de arbejdende hænder i nogle af de bedste værker i dansk kunst fra 1700-tallet og frem til i dag. Udstillingen byder blandt andet på ældre malerier af C. W. Eckersberg, Michael og Anna Ancher, der skildrer håndarbejdende mænd og kvinder fra forskellige lag af samfundet. De vises side om side med værker af nogle af landets fremmeste billedvævere, heriblandt kunstnere som Ragna Braase, Anna Thommesen og Inge Bjørn.
"I den sammenhæng er det værd at bemærke, at netop vævede værker historisk set ikke har haft samme adgang til kunstmuseumsvæggene, som andre kunstværker. De har været betragtet som håndarbejde, og således ikke været fine nok til at indgå i museumssamlingerne. Men det er i høj grad ved at ændre sig, og vi ser i dag et voksende antal samtidskunstnere arbejde med nål og tråd, garn og væv på en række forskellige måder", udtaler udstillingens kurator Vanja Falk fra Sorø Kunstmuseum.
På udstillingen ses det bl.a. i Adam Christensens transparente patchwork-tæppe (2021), Gudrun Hasles feministiske broderier (2022) og den vævede gobelin af Olivia Rode Hvass, som museet erhvervede i 2024.
Et af de mere prominente værker på udstillingen er det helt nye portræt af H.M. Dronning Margrethe II i færd med at brodere (2023-24), malet af Allan Otte. Værket er det første portræt af Dronningen, efter hun abdicerede og er i Dronningens private eje. Værket kan ses på Sorø Kunstmuseum fra udstillingen åbner og indtil den 15. juni 2025.
De udstillende kunstnere er bl.a.: C.W. Eckersberg (1783-1873), Anna Ancher (1859-1935), Michael Ancher (1849-1927), Harald Giersing (1881-1927), Karoline Ebbesen (1852-1936), Franka Rasmussen (1907-1994), Anna Thommesen (1908-2004), Ragna Braase (1929-2013), Inge Bjørn (f. 1925), Annette Holdensen (f. 1934-2023), Trine Søndergaard (f. 1972), Allan Otte (f. 1978), Gudrun Hasle (f. 1979), Adam Christensen (f. 1979), Hannah Toticki (f. 1984), Olivia Rode Hvass (f. 1995) og mange flere.
Kilde:
Sorø Kunstmuseum

Adresse
Sorø KunstmuseumStorgade 9
4180 Sorø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
PRISER
Voksne: 95 kr.
Børn og unge u/18 år: Gratis
Klubmedlemmer: Gratis
Grupper min. 10 pers.: 80 kr. pr. person