Når børns tanker bliver til kunst

Fra 28 okt 2026

Elever fra 4., 5. og 6. klasse på Tistrup Skole inviterer indenfor til udstillingen Når børns tanker bliver til kunst på JANUS – Museet for Samtidskunst.

Janus Museum for Samtidskunst.

Elever fra 4., 5. og 6. klasse på Tistrup Skole inviterer indenfor til udstillingen Når børns tanker bliver til kunst på JANUS – Museet for Samtidskunst.


info

Når børns tanker bliver til kunstFra 28 okt 2026

Hvordan ser verden ud gennem børns øjne, når fantasien får frit spil? I løbet af de seneste seks uger har elever fra 4., 5. og 6. klasse på Tistrup Skole udforsket kunstens verden og hentet inspiration på både Nymindegab Museum og JANUS - Museum for Samtidskunst.
Besøgene på museerne har givet eleverne masser af nye perspektiver på, hvad kunst kan være, og hvordan man kan udtrykke sig på mange forskellige måder. Nu er eleverne klar til at præsentere deres egne værker i professionelle udstillingsrammer. Her kan publikum opleve, hvordan tanker, idéer og fantasi tager form og bliver til kunst.
Eleverne har skabt en række flotte værker inden for nutidskunst. Nogle hænger på væggene, mens andre står på podier eller præsenteres på andre måder i udstillingsrummet. Værkerne er forskellige, men de har én ting til fælles: De udspringer af elevernes egne tanker, idéer og kreative valg. Udstillingen er derfor ikke blot en samling kunstværker, men også et indblik i børnenes fantasi og deres mod til at prøve noget nyt.
For eleverne har det været en særlig oplevelse at arbejde med kunst på en anderledes måde end i den almindelige undervisning.
"Det har været fedt at være kreativ i undervisningen" fortæller Magne fra 6. klasse. Sienna fra 6. klasse har især været glad for at prøve kræfter med noget nyt "Det har været godt at prøve noget nyt og anderledes, fremfor det vi er vant til." For Annika fra 5. klasse har fantasien været en vigtig del af arbejdet "Det har været sjovt, fordi man skulle bruge sin fantasi til at finde på noget." Og Sommer fra 5. klasse fremhæver friheden til selv at bestemme "Det har været sjovt helt selv at skulle bestemme, hvad vi skulle lave og hvordan".
Alle er hjerteligt velkomne til at besøge udstillingen, møde børnenes kunst og opleve, hvordan tanker og fantasi kan blive til personlige kunstværker.
Der serveres kaffe, lidt saft og hjemmebag, så der også bliver mulighed for en hyggelig snak om kunsten og elevernes arbejde.

Adresse
JANUS – Museum for SamtidskunstLærkevej 25
6862 Tistrup

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 50 kr.
Børn under 18 år: gratis i følgeskab med en voksen
Grupper á minimum 10 personer: 40 kr.
Handicaphjælpere har gratis adgang