Nana-Francisca Schottländer: Tidevandsprotokoller

4 maj - 20 sep 2026

Mød Vadehavet på egen hånd

Tidevandsprotokoller, Nana-Fransisca Schottländer, Bringing In The Tide, Wadden Tide 2026. Foto: Varde Kommune/Barsk Projects

Mød Vadehavet på egen hånd

Nana Francisca Schottländers Tidevandsprotokoller er opskrifter til møder med Vadehavets særlige landskaber – et område i konstant bevægelse mellem erosion, aflejring, forsvinden og tilsynekomst.
Tidevandsprotokollerne er instruktioner til oplevelser i og interaktion med specifikke steder som gæster kan udføre på egen hånd eller i grupper. Med instrukserne i hånden eller på mobil inviteres gæster til sanselige, intime møder med tidevandet og økosystemet.
Tidevandsprotokollerne er samlet i en bog. Bogen består af stedsspecifikke invitationer til at møde Vadehavets landskaber på poetiske, tanke-vækkende og sanselige måder. Tag bogen og din krop med ud i landskabet. Lyt, hvil, bevæg dig, lad tankerne drive. Bagerst i bogen findes et kort over protokolstederne samt plads til egne noter og spor.
Online protokoller – opskrifter til mobilen: Dansk version - Tysk version
Protokollerne er skabt af performancekunstner Nana-Francisca Schottländers med afsæt i mange års research i landskaber, geologiske processer og relationer mellem menneskelige og mere-end-menneskelige kroppe og verdner.
Protokollerne bliver udviklet efter Nana-Francisca Schottländers metode Going Visiting (bl.a. inspireret af Donna J. Haraway) som er udviklet gennem mange års samarbejder med forskellige geografier og landskabstyper.
Metoden skaber rammer for at undersøge konkrete steder i samskabende møder mellem de menneskelige og andet-end-menneskelige væsner og værensformer, der bebor dem. Gennem disse møder opstår nye forståelser, relationer og sanselige, æstetiske kortlægninger.

Adresse
Wadden TideVed Blåvandshuk Fyr
Fyrvej 106
6857 Blåvand