NATUR

13 jun - 19 jul 2026

I HUSETs stueetage går du direkte ind i naturen – indenfor.

Værk af Margrethe Agger. Foto: HUSET i Asnæs.

I HUSETs stueetage går du direkte ind i naturen – indenfor.

I HUSETs stueetage går du direkte ind i naturen – indenfor. Her har billedkunstner Pia Fonnesbech, keramiker Lis Biggas, billedvæver Margrethe Agger og glaskunstner Martin Birk Møller slået sig sammen om udstillingen NATUR og bidrager hver især deres unikke perspektiv på emnet. Resultatet er inspirerende og hold op hvor de klæder hinanden.
LIS BIGGAS
Lis Biggas arbejder med havets dyr og planter som inspiration. 
Fiskeaftryk, fiskeben og tang giver liv og stoflighed uden for kategori om pænt eller grimt, og skaber en genkendelighed, uden at man nødvendigvis som det første helt forstår, hvad man ser. På denne måde skabes en åben og undersøgende tilgang til værkerne, og man kan i dem, blive ved med at gå på opdagelse efter spor ” I Det blå Danmark” 
MARGRETHE AGGER
“Margrethe Agger væver gobeliner i glade farver og med mange små detaljer i hvert enkelt tæppe. Motiverne får hun fra fotografier og collager, som hun klipper og klistrer sammen.  Det kan være alt lige fra bølger, træer og planter, sten samt dyr, ofte med en bort forneden og foroven. Hun laver en tegning i fuld størrelse af skitsen og indsætter den bag væven. Ulden hun væver med er importeret fra Norge, det er meget hårdt spundet og derfor velegnet til gobelinvæv. Garnet er farvet med de farver, der er mest lysægte”
PIA FONNESBECH
Pia Fonnesbech har taget udgangspunkt i rødlisten, som er en liste udarbejdet af Århus Universitet over de truede dyre- og plantearter i Danmark.  Listen er opdelt i 7 kategorier efter, hvor truet arterne er.  Den rektangulære form i bunden angiver, hvilken kategori de tilhører.  I denne udstilling arbejder Pia Fonnesbech med den blå farve, som er “hovedpersonen” i samtlige billeder. Der vil også være stilleben. 
MARTIN BIRK MØLLER
Martins glas, som både kan være blæst eller støbt, ligger i krydsfeltet mellem det stramt geometriske - med inspiration i universets love, og det lettere organiske, påvirket af vejr og vind. Samt i hans glas figurer, den menneskelige psyke. Han er optaget af overflade og tekstur og lysets brydning igennem glasset og dets skyggedannelse. Værkerne spænder over både det funktionelle og det rent skulpturelle.

Adresse
HUSET I ASNÆSStoregade 31
4550 Asnæs

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré