Det er vanskeligt at beskrive, hvad Odin Teatret helt præcist er, umuligt at indsnævre det. Er det egentlig et teater eller er det et laboratorium? Er det et antropologisk projekt eller en international teaterskole? En række kulturelle byttehandler, en form for aktivisme, et arnested for nye metoder og teatersprog, et akademisk forum, et mødested for unge teatergrupper? Odin Teatret er det hele og mere til.
Denne fortælling ligger dog fast: I 1964 blev Odin Teatret stiftet af Eugenio Barba i Oslo. I 1966 blev truppen inviteret til Holstebro af en visionær kommune, der ville satse på kulturen, og var dermed det første gruppeteater i landet. Helt utroligt er Odin Teatret lykkedes med både at være elitært, professionelt, internationalt succesfuldt og samtidig folkeligt og lokalt forankret. En næsten umulig opgave, som de har vist sig at mestre til perfektion. Gennem alle årene med rejser til verdens afkroge og på prestigefyldte festivaler og berømte teatre har de sideløbende klaret at manifestere sig på det lokale plan. Odin Teatret har opfundet Holstebro Festuge, hvor forskellige grupper, klubber, skoler, kirker med mere har samarbejdet på tværs af alder, køn og politiske ståsteder. De har skabt poesiarrangementer, undervisning i teater på byens skoler og i børnehaveklasser, arbejdsdemonstrationer og forestillinger med kunstnere fra det meste af verden og med byens ældste borgere.
Der er skrevet adskillige bøger om Odin Teatret, som har været banebrydende i Danmark og internationalt.
Teatret har bevaret sit fokus på at skabe relationer mellem mennesker og på den lange og eksperimenterende proces, der ligger bag hver forestilling og projekt; på sit symbolsprog og på de præcise og nøje indstuderede, kropslige bevægelser, der kendetegner det. Udstillingen på HFKD er ikke udelukkende en jubilæumsudstilling, selvom teatret i år fylder 60, ej heller en antologi eller et arkiv. Udstillingen er vores ønske om at fejre en levende institution set fra det visuelle bagtæppe, der er blevet skabt i tidens løb. Vores fokus har været på plakaterne, men mere er kommet til undervejs igennem et tæt samarbejde med skuespller, instruktør og forfatter Iben Nagel Rasmussen, som har medkurateret udvalget og bidraget med sin viden og indsigt i teatrets historie og med private fotos og andet arkivmateriale.

I udstillingen viser vi plakater fra Odin Teatrets forestillinger. Arkitekt Peter Bysted har siden 1976 stået bag langt de fleste af plakaterne til ensembleforestillingerne, men der er også plakater af den italienske grafiske designer, Marco Donati, den polske grafiker og kunstner, Tadeusz Jackowski, den franske billedkunstner Roland Grünberg og den danske kunstner Henry Heerup, som har skabt den ikoniske plakat til forestillingen Ferai i 1969. Paradekarakterer, fotografier, malerier, masker og rekvisitter har også fundet vej ind i udstillingsrummet, hvor de kan studeres på nært hold.
I løbet af de ti måneder, udstillingen varer, vil der blive vist film om og af Odin Teatret, dets forestillinger, træning og interviews med skuespillere og instruktør, ligesom der vil blive mulighed for at høre nogle af skuespillerne fortælle om deres mangeårige erfaringer. Dette kommer til at foregå både i udstillingsrummet og i biografen under en serie sær-events.
Kilde:
Huste for Kunst og Design
Huste for Kunst og Design