Out in The Open

24 jun - 7 jul 2018

I forbindelse med KIRK Gallerys 10 års jubilæum, åbner galleriet nu op for nye store gavlmalerier, for på fjerde år at fortsætte galleriets gavlmaleriprojektet Out in The Open.

Joram Roukes. Pressefoto

I forbindelse med KIRK Gallerys 10 års jubilæum, åbner galleriet nu op for nye store gavlmalerier, for på fjerde år at fortsætte galleriets gavlmaleriprojektet Out in The Open.


info

Out in The Open24 jun - 7 jul 2018

I forbindelse med KIRK Gallerys 10 års jubilæum, åbner galleriet nu op for nye store gavlmalerier, for på fjerde år at fortsætte galleriets gavlmaleriprojektet Out in The Open.

Galleriets ønske med projektet har her været, at få kunst, i højeste internationale kvalitet, ud til de mange og ikke blot de få, som gæster galleriet. At få kunsten “ud i det åbne”, hvor så mange som muligt kan opleve den, og få en fornemmelse af, hvad det kan gøre at omgive sig med kunst i hverdagen.

Joram Roukes. Pressefoto

Det er her lykkedes endnu en gang at få nogle store verdensnavne til Aalborg fra den internationale elite indenfor Urban Art, heriblandt den hollandske kunstner Joram Roukes, som netop er ankommet for at lave et gigantisk gavlmaleri på en 26 meter høj silo. Kunstneren er kendt verden over for sine store oliemalerier og gavlværker, hvor han netop er ankommet direkte fra gavlmalerier og soloudstillinger i USA og Belgien. Værkerne vil da være en del af udstillingen On the Move, hvor 11 internationale kunstnere fra eliten indenfor Urban Art viser nye værker. Hans store oliemalerier er observationer og repræsentationer af den moderne verden vi lever i, samt den menneskelige opførsel og færden. Man bliver draget ind i Jorams energiske malerier, der er yderst livagtige og hans penselstrøg læner sig op ad ekspressionismens følelsesbetonede værker. Joram Roukes (f. 1983) er uddannet fra the Academy of fine arts, Minerva (BFA).

10 års jubilæum
Det er samtidig nu 10 år siden Lene Kirk satte foden på speederen, og bragte et kuld af nye kunstnere til Aalborg. Målsætningen for galleriet var her at præsentere nye udtryk på såvel den danske som den internationale scene for ung samtidskunst, og promovere kraftfuld og visionær kunst i krydsfeltet mellem såkaldt ”Fine Arts” og ”New Contemporary”. D.v.s. hvor ”Fine Arts” mødes med de nye udtryk på kunstscenen for ung visionær kunst. Dette har i dag ført til en samling af højt profilerede internationale kunstnere, som i dag udstilles af galleriet på såvel udstillinger i huset som på museer og internationale messer. Jubilæet fejres nu med endnu flere gavlmalerier hen over sommeren af kunstnere fra den internationale elite indenfor ”Urban Art”.

Kilde: KIRK Gallery


Adresse
KIRK GalleryDanmarksgade 8
9000 Aalborg

Åbningstider
Ons-fre 12-17, lør 11-14

Entre pris
Gratis entré