Panorama

19 mar - 5 jun 2016

I foråret 2016 giver en gruppe af nutidens måske mest fremtrædende, danske landskabsmalere nye fortolkninger af landskabsmaleriet. Kunstnerne er: Peter Martensen, Henrik Martensen, Jens Enevold, Ulrik Møller og nu afdøde Preben Fjederholt (1955-2000). Fra det naturalistiske til det konceptuelle giver de alle deres bud på landskabet i kunsten.

Preben Fjederholt: Fontæne. Olie på lærred. 220 x 210 cm. 1995. Privateje.

Flere af de fem kunstnere har kendt hinanden siden barndommen, og de deler alle nogle fælles motiviske præferencer, nemlig landskabet – især det fynske. På den måde udgør de en parallel til gruppen af Fynbomalere, som Johannes Larsen og Fritz Syberg var en del af. Fynbomalerne mødte hinanden i 1885 på Kristians Zahrtmanns studieskole og udviklede derfra foruden motiviske og malertekniske fællestræk livslange venskaber. Med denne udstilling præsenteres et nutidigt kunstnerisk greb på landskabsmaleriet på Møllebakken i Kerteminde. Et sted, der for 100 år siden var omdrejningspunkt for datidens fynske malere.

Preben Fjederholt: Fontæne. Olie på lærred. 220 x 210 cm. 1995. Privateje.
Preben Fjederholt: Fontæne. Olie på lærred. 220 x 210 cm. 1995. Privateje.

Intense og sjælfulde
Selvom udgangspunktet er det samme – interessen for landskaber – er tilgangen og udbyttet af landskaber for de to gange Martensen, Enevold, Møller og Fjederholt et helt andet end Fynbomalernes. Fælles for den nyere generation er tilførslen af et metafysisk aspekt til landskaberne. Trods det næsten fotorealistiske udtryk i de fleste af malerierne er der også ofte et symbolsk eller ”magisk” lag i malerierne. Flere af kunstnerne arbejder med mennesketomme, men alligevel intense og sjælfulde landskaber. I den henseende adskiller Peter Martensens landskaber sig dog, da mange af hans værker er tæt befolket af blandt andet videnskabsmænd i færd med uigennemskuelige gøremål. Med udstillingen forbindes således Johannes Larsen Museets historie og landskabsmaleriet som genre med et nutidigt perspektiv, der giver anledning til at reflektere over såvel landskabet som æstetisk motiv og som rum for betydningsdannelse.

Kilde: Johannes Larsen Museets

Adresse
Johannes Larsen MuseetMøllebakken 14
5300 Kerteminde

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 17:00
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris

Priser
Voksne
120 kr.
Seniorer (over 65 år)
110 kr.
Studerende (husk studiekort)
80 kr.
Grupper (min. 10 pers.)
100 kr.
Kunst&Bus-billet
145 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis
Medlem af Kerteminde og Nyborg Museumsforeninger
Gratis
Ledsagere til personer med handicap (husk ledsagerkort)
Gratis
Køb billet