Panorama

Flere af de fem kunstnere har kendt hinanden siden barndommen, og de deler alle nogle fælles motiviske præferencer, nemlig landskabet – især det fynske. På den måde udgør de en parallel til gruppen af Fynbomalere, som Johannes Larsen og Fritz Syberg var en del af. Fynbomalerne mødte hinanden i 1885 på Kristians Zahrtmanns studieskole og udviklede derfra foruden motiviske og malertekniske fællestræk livslange venskaber. Med denne udstilling præsenteres et nutidigt kunstnerisk greb på landskabsmaleriet på Møllebakken i Kerteminde. Et sted, der for 100 år siden var omdrejningspunkt for datidens fynske malere.

Intense og sjælfulde
Selvom udgangspunktet er det samme – interessen for landskaber – er tilgangen og udbyttet af landskaber for de to gange Martensen, Enevold, Møller og Fjederholt et helt andet end Fynbomalernes. Fælles for den nyere generation er tilførslen af et metafysisk aspekt til landskaberne. Trods det næsten fotorealistiske udtryk i de fleste af malerierne er der også ofte et symbolsk eller ”magisk” lag i malerierne. Flere af kunstnerne arbejder med mennesketomme, men alligevel intense og sjælfulde landskaber. I den henseende adskiller Peter Martensens landskaber sig dog, da mange af hans værker er tæt befolket af blandt andet videnskabsmænd i færd med uigennemskuelige gøremål. Med udstillingen forbindes således Johannes Larsen Museets historie og landskabsmaleriet som genre med et nutidigt perspektiv, der giver anledning til at reflektere over såvel landskabet som æstetisk motiv og som rum for betydningsdannelse.

Kilde: Johannes Larsen Museets