Marginalia Bacchanalia er Paul McDevitts sjette soloudstilling hos Martin Asbæk Gallery. Udstillingen tager afsæt i et udvalg af kunstnerens Notes to Self-tegninger, der både vises på væggene og installeres i et specialbygget bord, der snor sig gennem galleriet.
Disse tegninger begynder som noter og påmindelser på McDevitts skrivebord, der senere bearbejdes med maling og blæk. Noterne tjener som en måde at kickstarte nye ideer på, da de fremvoksende tegninger reagerer på noternes indhold og formelle aspekter. Resultatet er spontane og legende værker, der introducerer nye ideer, som kan udforskes i andre formater. I denne udstilling er de også inspirationskilden til to nye værkserier.
En serie malerier bruger intercoms i lejlighedskomplekser som udgangspunkt for formelle kompositioner. Disse indeholder ingen information om beboerne eller bygningens placering. De er den slags dørklokker, man ofte ser på Berlins dysfunktionelle lejemarked, hvor priserne er steget dramatisk, og boligregistrering er et bureaukratisk mareridt. Det resulterer i korttids- og fremlejemål for dem, der kommer og går, og især for udlændinge. Lag af klistermærker og overstregede navne. Pile peger på buzzere, der ikke virker, og dem, der er bedst egnet til leveringer. Sammen tilbyder de en slags portræt af dem, der falder gennem revnerne i et bureaukratisk land, der har set en stigning i højreorienteret fjendtlighed over for immigranter.
De samme immigranter er dem, der leverer de varer og tjenester, som byen er afhængig af. De klarede den under to års nedlukninger. Den sidste serie af værker i udstillingen har titlen White Van Green Man og er lavet i et kludetæppe af farvet filt. De rummer en række tegneserieagtige logoer fra leveringsservices, som ses i kunstnerens hjemby Berlin. I værkerne er de folkelige tegneserier blevet forvandlet til grønne, bladformede figurer. Motivet med den grønne mand er et almindeligt ornamentalt symbol i middelalderlig arkitektur og kunst, især i Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Figuren repræsenterer vækst og fornyelse og er et symbol på regenerering. Disse værker kan læses som en allegori for de regenerative kræfter hos immigrantarbejdere, der sidder fast i en by, som sidder fast i sine vaner.
Marginalia Bacchanalia er en målrettet overflod af kunstværker i en række forskellige teknikker og stilarter – galleriet er fyldt med spor og sammenflettede elementer. Ligesom den ledsagende udstilling, Gesucht!, af McDevitts studerende i Arden Asbæk Gallery, er det et forsøg på at finde poesi i det hverdagsagtige, skønhed i almindelige. Forhåbentlig forlader hver besøgende udstillingen med en ny oplevelse.
Kilde:
Martin Asbæk Gallery
Martin Asbæk Gallery
